66 / 587
Budolphi Kloster
55
relse bestyrede alting eene«. Denne Sum, for hvilken han
udstedte en Obligation (18. Septbr. 1784), var ved hans
Død fem Aar senere bragt ned til 1650 Rdlr. Den nye
Direktion kræver nu Beløbet betalt af Boet; men da det
tes Sagfører, Procurator Torm, gør Indsigelse herimod,
sender een af Direktørerne, Sekretær
Hee Wadum,
un
der 18. April 1791 en Skrivelse til sine Kolleger, Kaptajn
Chr. Sneedorff
og Prof.
Fr. Sneedorff,
i hvilken ban
meddeler, at da han i sin Tid (Septbr. 1784) indtraadte i
Klostrets Bestyrelse, var det »for at redde Deres besleg-
tede og min egen agtbare Ven, den værdige Olding, nu
sal. Hr. Biskop Poul Egede fra en truende Ubehagelig
hed«. Han anmoder nu om at maatte fritages for sit
Hverv, da »det vilde være* lige saa ubehageligt for mig
at kalde tilbage i Hukommelsen som for mine Herrer at
læse en Beretning om Alt, hvad der i mellemløbne Tid
har bidraget til at betage mig Lysten til længere at be
fatte mig med dette Instituts Bestyrelse . . . . ej heller
vil eller kan [jeg] samtykke i Alt, hvad Enhver finder for
godt den afdødes Skyld til Instituttet betræffende, maaske
skal [jeg] komme til at høre ilde som den, der ved min
ubelejlige Mellemkomst hindrer en agtet Familie fra at
udføre sine ædle indbyrdes Hensigter«.
Denne Skrivelse berører den øvrige Direktion i en
saa pinlig Grad, at ogsaa denne nedlægger sine Hverv,
og det nye Patronat kommer nu til at bestaa af Poul Ege
des Svigersønner, Prof.
Magdalus Thestmp Cold
og Høje
steretsassessor
Fr. Gottl. Sporon,
og Gælden til Klostret
ordnes i al Fordragelighed. I hvert Fald omtales den
ikke mere skriftligt.
Atter hjemsøgtes København af en Brandkatastrofe
af forfærdende Omfang — i 1795 —, og for anden Gang
nedbrændte Budolphi Kloster. Dog var Ulykken for dette
og dets Beboere denne Gang ikke saa stor. Bygningen