Budolphi Kloster
51
keligt, at Morten Budolph, der var begyndt at studere
Theologi, i sit Testamente, som han underskriver paa sit
Dødsleje under et Ophold i Freiberg i Sachsen (25. Fe
b ruar 1725, kgl. konfirmeret 16. Marts s. A.), bestem
mer, at hans Efterladenskaber skal gaa til »Huus Armes
Tjeneste«. De bestaar da af 4000 Rdlr. tilligemed et Hus
i Prinsensgade, hvor der skulde indrettes Fribolig for
syv Fattige, derimellem en Student, som for en vis aarlig
Løn skulde forestaa Bønnen og Sangen i Stiftelsen.
Imidlertid fandt Testamentets Eksekutor, der var
Testators Halvbroder, Prof. philosophiae (senere juris)
Chr. Thestrup
1) , at denne Ejendom var alt for gammel,
brøstfældig og afsidesbeliggende, til at det tilsigtede Øje
med kunde ske Fyldest. Han fik derfor Huset solgt —
for 531 Rdlr. — og købte som Erstatning — for en Sum
af 800 Rdlr. — 3 Smaahuse i Pustervig. Disse blev nu
omdannet, saaledes at de i Testamentet omtalte syv Per
soner kunde finde »en anstændig Lejlighed«, og den 1.
Oktober 1728 kunde Stiftelsen tages i Brug.
Tre Uger efter udbrød den store Ildebrand, der lagde
saa betydelige Dele af Hovedstaden i Aske. Ogsaa de Bu-
dolphiske Friboliger blev et Rov for Luerne, og samtidig
formindskedes Kapitalen med 1000 Rdlr., der var anbragt
i en Ejendom i Brolæggerstræde, som ødelagdes ved
samme Lejlighed.
Denne Ulykke lammede for lange Tider Stiftelsen.
Vel indgav Prof. Thestrup en Skrivelse (af 15. Aug. 1729)
til Direktionen for Fattigvæsenet, hvori han anmodede
om pekuniær Hjælp til en Genopbygning; men den al
mindede Nød bevirkede, at man maatte afslaa Andra
gendet, og i 10 Aar høres nu intet mere om Budolphi
Kloster.
0 Prof. Chr. Thestrup var forøvrigt bekendt for sin Paaholden-
hed og sit Pedanteri og skal ofte have været Genstand for
Holbergs
Satire.
4*
KØBENHAVNS
KONiMUr,"~:.~'L.!OTEKER




