63 / 587
52
Budolphi Kloster
I 1739 anses imidlertid Forholdene for saa væ
sentlig forandrede, samtidig med at Kapitalen ha r faaet
Lov at trække Renter, at man kan tænke paa Stiftelsens
Genoprettelse. Den nedbrændte Bygnings Grund sælges
for 294 Rdlr., og der indkøbtes en ny og større i St.
Pederstræde Matr. Nr. 121 for en Sum af 555 Rdlr. Her
opføres nu et grundmuret Hus, og udvendig sættes føl
gende Inskription — her bruges første Gang Udtrykket
»Kloster«:
»Sal. Morten Budolphs Kloster, legeret Aar 1725 med
Kapital 4000 Rdlr. Først indrettet i Pustervig, som
brændte Aar 1728, nu atter paa denne større Plads af
nye opbygget og til Fremvækst i Tiden med Fundats
efter Testamente istandsat Aar 1743 af Justitsraad og
Professor Chr. Thestrup.«
I denne Fundats — af 31. Decbr. 1743 — bestem
tes bl. a., at Klostret skulde indrettes »for Personer af
saadan Stand som Kjøbenhavns indfødte Borgere, det er
saadanne, som i det ringeste ere saa værdige og for
nemme som de«. I Begyndelsen var der kun Plads til
4 Personer, som mindst skulde være 50 Aar; senere blev
der indrettet
6
Boliger, der i 1783 forøgedes med endnu 2.
Beboerne fik hver 3 Mark, men den ældste — der ogsaa
førte Titel af Priorinde — 4 Mark ugentlig »mod at fore-
staa Bøns Afholdelse Morgen og Aften«.
Den første Priorinde, der omtales, var Mad. Kirstine
Alsbach, hvis Datter var gift med Sognepræsten i Stege
Jacob Johan Lund. Da hun dør, indgiver hendes Søster
en Ansøgning til Klosterdirektionen om »at succedere«
hende og samtidig »nyde baade Værelser og alle øvrige
Agrements, som dermed altid har været«. Dette bevilges
da ogsaa (16. Maj 1786).
Naar der imidlertid i Morten Budolphs Testamente
stod, at Stiftelsen skulde være for Husarme o: fattige,
som blot ikke gaar ud at tigge, blev dette efter Prof.