65 / 587
5 4
B udolphi Kloster
skulde dø, inden der bliver Plads til dem. Heldigvis ind-
traadte dette Tilfælde ikke.
Paa den anden Side findes ogsaa Tilfælde, hvor
Direktionen viser et mere menneskekærligt Sind. Rektor
Bastholms Steddatter, Jfr. Wandel i Nykøbing F., er
værkbruden og ude af Stand til at bevæge sig oven Senge.
Hun opnaar en Fribolig; men da hun ved at flytte til
København mister den aarlige Understøttelse paa 48 Rdlr.,
som hendes Fødebys Hospital ha r tilstaaet hende, og
som hun ikke godt kan leve foruden, giver Direktionen
hende Lov til at leje Boligen ud for 50 Rdlr. aarlig og
sender hende regelmæssig Pengene, indtil dette Forhold
ved Magistratens senere overtagne Kontrol med Klostret
bortfalder.
Konventualinderne havde ofte en Pige eller Loge
rende boende hos sig. Lejlighederne var jo ikke saa
smaa — oftest paa 3 Værelser —, og det var en Betryg
gelse for dem stadig at have et Menneske om sig, som i
paakommende Tilfælde kunde være dem til Hjælp og
Støtte. Dette — som man skulde synes ret uskyldige Fo r
hold — forbydes dog ogsaa efter de kommunale Myndig
heders Overtagelse af Tilsynet (15. Oktbr. 1827).
Boligerne i den øverste Etage var mindre gode. Der
var et tofags Værelse til Gaden, et eetfags til Gaarden, og
Adgangen var gennem Køkkenet, der var fælles med
Nabolejligheden. Disse Lejligheder blev da ogsaa under
tiden benyttet til Friboliger.
Klostrets Pengeforhold var ikke altid i den bedste
Orden, væsentligt fremkaldt ved den Bestemmelse i Fun
datsen, at den Thestrup’ske Families Medlemmer stedse
skulde være Direktører eller Patroner for Klostret. Da
Biskop
Poul Egede,
hvis sidste to Hustruer var Døtre af
Prof. Thestrup, saaledes i det 18. Aarhundredes sidste
Halvdel blev Direktør, »laante han sig selv 2800 Rdlr. af
Klostrets Midler, da han i hans Meddirecteurs Fravæ