17 / 123
E
n
af de sværeste Opgaver for en Kunstner er Fremstillingen af en
Rytterstatue. Kun ganske faa og gudbenaadede Billedhuggere formaar
at løse en saadan Opgave og fuldt tilfredsstillende overvinde de enorme Van
skeligheder, der er forbundne dermed.
Rundt om i Europa findes talrige Rytterstatuer, men kun for enkeltes
Vedkommende er skabt geniale Kunstværker af blivende Værd. Blandt disse
staar allerforrest Donatello’s Gattamelata i Padua og Verrochio’s Colleoni i
Venedig. Som Nr. 3 i Rækken bør Saly’s Rytterstatue af Frederik den V
nævnes. Midt paa Amalienborgpladsen med sine fire ensartede Rococopalæer
hæver Frederik V ’s Statue sig paa sit høje enkle Fodstykke; stort og monu
mentalt virker den, skønt og rent i Linierne tegner den sig mod Himmelen.
Det er Statuen, der giver Pladsen Karakter; uden den vilde den virke kedelig,
nu er den vor By’s smukkeste Plads, stilfuld og fornem. Paa den anden Side
kunde der heller ikke have været valgt en bedre Ramme for Saly’s Værk, og
tilsammen giver det et interessant Tidsbillede fra det 18nde Aarhundrede.
Det er for saa vidt mærkeligt, at det netop blev for denne Konge, der var
en af de ubetydeligste blandt Oldenborgerne, at København fik sin smuk
keste, men ogsaa kostbareste Statue. Frederik V 1) stod ganske vist i Folkets
Omdømme som en vennesæl og god Konge, men hans Regeringstid var dog
uden større Begivenheder, og selv var han af Karakter svag og holdningsløs.
Med Christian VFs Død og Frederik V ’s Tronbestigelse i 1746 skete der
en stor Forandring i Forholdet mellem Folk og Konge. Christian VI stod
Folket fjernt, hans Regeringstid var strengt pietistisk, der var tvungen Kirke
13