18 / 123
gang, Skuespil og andre Forlystelser var forbudt. Frederik V ’s Regering var
den største Modsætning hertil. Paa alle Punkter brød Glæden frem, der gik
en Festjubel gennem Landet, Borgerne følte sig atter lykkelige, man vilde
nyde Livet, det var Festglædens og Frihedsfølelsens Tid, alle Pietismens
strammende og snærende Baand løsnedes. „Den danske Skueplads gen-
aabnedes, og Holbergs Komedier kunde atter opføres. Ytringsfriheden var
større end nogensinde før, for som Kongen sagde: „Jeg vil ikke tillade, at
Aandslivet underkastes nogen Indskrænkning i mit Rige.“ Den tyske Ind
flydelse ved Hoffet under Christian VI maatte vige for fransk Smag, Moder
og Kunst, idet man stræbte at efterligne Ludvig XV ’s Hof.
Da Frederik V som Kronprins i 1743 ægtede den engelske Kong Georg
IFs Datter Louise, vandt hun mere end nogen anden det danske Folk, der
gerne saa, at den kommende Dronning ikke blev en tysk Prinsesse, som det
ellers i 400 Aar havde været Skik, men en engelsk; og ved sin ligefremme,
elskværdige Fremtræden havde hun straks vundet Folkeyndest, og hele Lan
det saa nu op til sit Kongepar, der var saa populært, at man sagde om Dron
ningen, at hun var „en Engel i jordisk Skikkelse,1) “ og Kongen kaldtes „Fre
derik den Ejegode2) “ . Frederik V havde faaet en daarlig Opdragelse, ledet
i den tysk-pietistiske Aand, der var den herskende ved Hoffet. Om end man
gelfuldt saa dog baade talte og skrev han Dansk i Modsætning til sin Fader,
der ikke beherskede det danske Sprog. Af Naturen var Frederik V livsglad
og mild, men ogsaa stærkt sanselig. Sine Undersaatter omgikkes han gerne,
og paa sine daglige Rideture enten paa Landet, naar han om Sommeren
boede i Fredensborg, eller i København, hilste han paa de Vejfarende, sam
talede med dem, modtog deres Bønskrifter og fik saaledes Lejlighed til at
komme sit Folk paa nært Hold. Der findes optegnet flere Anekdoter, der
vidner om Kongens Hjælpsomhed og gode Hjertelag over for Menigmand3).
Tidlig fik dog slette Personer Magt over Kongen og trak ham ned i alle Slags
Udskejelser. Disse Personer lod Kongen dog ikke faa Indflydelse paa Re
geringsforholdene, i hvilke han helt støttede sig til fremragende Mændsaasom
Schulin, I. H. E. Bernstoff og især A. G. Moltke, til hvem han stod i et
smukt Venskabsforhold, der tillod Moltke ogsaa at raade og hjælpe Kongen
1 4