12 / 374
Philosophisk Indledning.
5
begrundes mere end første Gang.
At vi imidlertid
ikke savne Grunde, vil fremgaae af det Følgende.
Grunden er den, at de Begge have taget «Livet»
i dets mest generelle B etydning; ved saaledes at ville
definere selve dette altomfattende og dog i sin Helhed
ufattelige Problem opnaae de kun at skrive med Luft
i Luften. De ere ikke som Ixion, der vilde omfavne
Juno, men blev inderlig flau over at favne en Sky, —
nei, de ville favne Skyen, og naar de saa troe sig nær
nok, opdage de, at det Hele kun er Taage.
Ixion blev straffet ved at dreies evindelig om
paa et H jul; Opfinderen af Definitionen om «Livet
overhovedet» er selv gaaet fri for Straf; men som
Skjæbnen i den klassiske Tragedie hjemsøger Fædre
nes Misgjerninger paa Børnene, saaledes bringer Tidens
dreiende Hjul hvert Aar nye Slægter for D ag en , der
maae gjøre frugtesløse Forsøg paa at gribe Skyen,
men som Alle, naar Rusaaret er omme, maae indrømme,
at de have gaaet i Taaget.
Vi ville bringe vor Sten til Bygningen; naar
Hver efter Evne bringer en lignende, er der Haab
om , at man en Gang vil komme til Indsigt i Livets
sande N atur og Væsen. Men det er et langsomt Ar
bejde; det er et Værk for Aarhundreder.
«Men», spørger den philosophiske Læser, «skulle
da vi Andre, der ere saa uheldige at leve i en Tid,
da dette Arbeide endnu ikke er foretaget, og i dette
Uheld kun have det tvivlsomme Held at see Dig be
gynde derpaa, skulle da vi leve vort Liv, vort eget
Liv, uden at vide, hvad det egentlig er for et Liv?»