15 / 374
Kjøbenhavn.
vi tilsidst lande i en for overfyldte Hjerner velgjø-
rende Stiftelse omtrent
4
Mil Vest for Hovedstaden?
Læseren kan spare sig sin Frygt. Vi have jo
allerede bemærket, at vi er Feuilletonist. Behøves
der nogen anden Forsikkring om, at vore Evner altid
ere tilstrækkelige, hvad enten det gjælder om at tumle
med Universets Kloder som en aandrig Jongleur eller
at skrive en udødelig Afhandling om Sangerindepavil
lonerne paa Vesterbro?
Forøvrigt vil vort Arbeide blive en Del lettet
ved den af os brugte systematiske Fremgangamaade.
Ligesom vi have delt Rummet saalænge, indtil vi fik
fat paa det Atom, der kaldes Kjøbenhavn, saaledes
ville vi ogsaa sønderlemme den umaadelige Tid og
inddele den i Stykker paa en Times Længde. Vi
ville følge Hovedstadens Liv fra Time til Time, Uhr-
skiven to Gange rundt, vi ville betragte det ved Nat
og ved Dag, ved Solskin og i Regn, i Glæde og i
Sorg, offentlig og privat, i Sommer og Vinter, uden
for og indenfor Voldene, i Kjælder og paa Kvist, i
Gader og Stræder, med Alvor og Skjæmt, paa Scenen
og bag Coulisserne, v e d .............. Stop! nu slaaer Klok
ken tolv paa Hovedvagten, Ouverturen er endt, Tæp
pet gaaer op, Decorationen forestiller Kjøbenhavn.