S_KøbenhavnsRaadhus

1 2

KØBENHAVNS RAADHUS

og 1883 havde Kommissionen affattet Betænkning og Indstillinger, der tiltraadtes af Justitsmini

steriet, og mod hvilke Finansministeriet ikke havde noget at indvende. Inden disse Indstillinger

sendtes videre til Rigsdagen ønskede Justitsministeriet, at Københavns Kommunalbestyrelse skulde

udtale sig om dem; i Mødet den 17. December var de saa lagt frem til Forhandling i Borgerrepræ

sentationen med Magistratens skriftlige Anbefaling. I Hovedsagen gik de ud paa følgende. Køben

havns Kommune skal opføre en Fængselsbygning til 300 Fanger (det blev senere Vestre Fængsel),

Arresthuset skal indrettes til Varetægtsfængsel, og Staten overlader Kommunen sin Andel i det,

. A r re stb y g n in g en v ed det gam le R a a d h u s, se t fra N y to rv . T ilv e n s tr e d en se n e r e op førte

In d g a n g til F æ n g slet. E fter F otografi.

Raad- og Domhuset skal omdannes til et udelukkende Domhus med Lokaler for Underretterne

og Politiet; som Vederlag for Fattigvæsenets Bygning i Hestemøllestræde og for Kommunens Andel

i Raad- og Domhuset skal Staten betale Kommunen 300,000 Kr. H. N. Hansen og Herforth havde

været Kommunens egenlige Tillidsmænd i Retskommissionen, og naar man med Opmærksom

hed læser det i sin Art beundringsværdige Indlæg, som Justitsministeriets Tillidsmand, Departe

mentschef Ricard, har udarbejdet, maa man indrømme, at Overenskomsten alt vel overvejet ikke

kunde siges at være ufordelagtig for Kommunen, skønt den tilsyneladende blev holdt stærkt til

Ilden; det er aabenbart, at den vilde være blevet ugunstigere stillet, hvis den ikke havde haft om-

sigtige og energiske Talsmænd i Kommissionen. En ganske anden Sag er det, at Københavns

Borgere og deres Repræsentanter havde ventet sig Guld og grønne Skove, naar Samejet mellem

Stat og Kommune engang skulde ophæves, og disse gyldne Drømme blev unægtelig henvejrede.

Magistraten og de tvende Tillidsmænd valgte imidlertid det Parti at indrømme det alt sammen.

Kommunen var den lidende Part, Staten havde altsaa kun Grund til at være tilfreds. Den fore-