25 / 263
i 6
KØBENHAVN S RAADHUS
Raadhusets Sider 15 til 20 Alen tilbage, vilde man ikke
have Plads nok til Bygningen paa det 120 Alen brede
Torv. Ved Vesterbros Passage var der derimod Rum til
at røre sig. Den 6. Juni blev Udvalgets Forslag vedtaget
af Borgerrepræsentanterne, dog med en Ændring, som I—/r
Prof. Jul.Thomsen foreslog. I Indstillingen hed det nem- ■—
^
lig, at Raadhuset bagtil skulde begrænses afFarvergades
Forlængelse; denne Sætning foreslog Thomsen, støttet
af Meldahl, at stryge, og herpaa gik Forsamlingen ind.
Som en Følge heraf fik Udvalget nu frie Hænder med
Hensyn til Raadhusets Udstrækning i Dybden.
For dog at vise, at man virkelig havde taget or
denlig fat i Fællesudvalget, meddelte man endvidere,
at Magistratens forskellige Afdelinger og Borgerrepræ
sentationenhavde faaetOpfordringtilatfremsætte deres
Krav om Antallet og Størrelsen af de Rum, de enkelte
Administrationsgrene havde Brug for. Det Materiale,
der saaledes blev skaffet tilveje, skulde Arkitekt Fenger,
der 1886 var blevet Stadsarkitekt —, bearbejde sam
men med Udvalgets Sekretær, Justitsraad Stockfleth, og
paa dette Grundlag udarbejdede saa Fenger et fuld
stændigt Projekt, der saaledes er det allerførste kunst
nerisk gennemarbejdede Forslag til det nye Raadhus
ved Vesterbros Passage.
Uden at gaa den lærde og kundskabsrige Arkitekt
for nær, kan man vel sige, at hans Projektsmager mere
af Skolen end af Livet. Hans Udgangspunkt var ogsaa
taget fra „de bedre nye Kommuneskoler“, men man
vilde nu engang ikke have nogen Skolemesterbygning.
Man havde lovet hinanden, at Stadens nye Raadhus
skulde give Udtryk for Tilværelsens dybeste Alvor og
højeste Festlighed, at det med andre Ord skulde være
inspireret; men dette var unægtelig Fengers Bygning
ikke. Kunstneren havde rykket Forsiden tilbage mel
lem Frederiksberggade og Lavendelstræde, medens
Bagsiden laa ud til Farvergades Forlængelse; allerede
herved var Projektet forældet ved dets Fremkomst. Han
havde tænkt sig Bygningen, der vilde koste omtrent
2Mill. Kr., opført af røde Mursten i (noget tør) nordtysk
gotisk Stil, fire Stokværker høj udenom to Gaarde; den
forreste af disse Gaarde var den overdækkede Raad-
hushal, der var en af Fællesudvalgets første Tanker,
den bageste Gaard deltes, paa en noget lignende Maade
som ved det nye Raadhus i Berlin, ved en to Stok
værker høj Tværbygning i to mindre Gaarde, men paa
en kunstnerisk Opdyrkning af disse to snævre og triste
Baggaarde havde Fenger ikke tænkt. Heller ikke var
det heldigt, at han i den overdækkede Gaard havde an
bragt en Gengivelse af det aabneTrappetaarn fra Slottet
i Biois, thi dette muntre og ridderlige Stykke fransk Re-
naissancearkitektur gik kun daarlig i Spænd sammen
22
. L. F e n g e r s R a a d h u sp ro jek t. H o v e d e ta g e .
:
23. L. Fengers Raadhusprojekt. Situationsplan.