29 / 263
2 0
KØBENHAVNS RAADHUS
26
. F ilo so fg a n g en se t m od H a lm torvet. (F ø rste G ad e tilh øjre er S to rm g a d e.)
E fter F otografi fra c.
1870
-
75
.
V
r Fællesudvalget havde altsaa faaet frie Hænder med Hensyn til Konkurrencens Form, og det
. lykkedes Meldahl at faa sine Anskuelser ført sejrrig igennem. Man vedtog at indbyde til en al
mindelig Skitsekonkurrence, der skulde gaa forud for den afgørende Konkurrence. Allerede 1887
havde Borgerrepræsentationen og Magistratens fire Afdelinger indsendt deres Pladsfordringer, som
blev trykte, og en Maanedstid efter at Borgerrepræsentanterne havde haft Lejlighed til at udtale
sig, havde Udvalget Programmet færdigt; sammen med Indbydelsen til danske Arkitekter om at
deltage i Konkurrencen blev det den 3. August 1888 sendt til københavnske Blade. Fællesudvalget,
der havde haft en streng Arbejdstid, kunde nu unde sig Ferie til den 1. Marts 1889, da Konkur
renceskitserne skulde være indleverede.
Ifølge Programmet stod det Kunstnerne frit for at projektere Raadhuset som en eller flere
sammenhængende Bygninger. Ikke blot til Udsiderne skulde der anvendes naturlig eller brændt
Sten, men ogsaa til Gaardsiderne; Puds maatte kun anvendes som Underlag for malerisk Deko
ration af enkelte plane Flader. Herved var det antydet, at ogsaa Gaardene, som ellers plejede at
blive forsømte, skulde være kunstnerisk opdyrkede, og at saaledes hele Bygningens Ydre skulde
bekende Kulør. Men ogsaa i Fordringerne til Raadhusets Indre var der nok, der kunde friste
Kunstnerne. Foruden en større Forsal, om mulig med overdækket Tilkørsel, forlangtes der en over
dækket Gaard, der kunde benyttes ved større Festligheder, og en Festsal. Denne Festsal skulde
sammen med Magistratens Forsamlingsværelser og Borgerrepræsentationens Lokaler lægges i
Hovedstokværket, Beletagen, og saaledes, at der dannedes en Kæde af Rum, der ved given L e j
lighed kunde benyttes som samlet Festlokale. Hvilken Himmerigsmundfuld for Arkitekter!
Hvad Københavns Kommunalbestyrelse var ved Aar 1800, da Raad- og Domhuset skulde
bygges, og hvad den var blevet i Aaret 1888, da det nye Raadhus skulde bygges, faar man et Ind
tryk af ved at sammenstille de forskellige Pladsfordringer.
Magistraten forlangte ved Aar 1800: 1. En Forsamlingssal c. 200 Kvadrat Al. 2. En rummelig
Forsal eller Raadstuebørs, afdelt i tvende Værelser, saaledes at det yderste indeholder mindst
140 Kv. Al., det inderste 75 Kv. Al. 3. Aftrædelsesværelse 75 Kv. Al. 4. Værelse til Kommissioners
Holdelse 130 Kv. Al. 5. Retirade (o: Arbejds- og Toiletværelse) 24 Kv. Al. 1-5 skulde lægges paa
Række. 6. Tvende Værelser, a. Til Raadhusskriverkontor 100 Kv. Al. b. Til Paskontor 150 Kv. Al.
7. Raadhusarkivet, 2 Værelser fra 280 til 300 Kv. Al. 8. Retirade 24 Kv. Al. 6-8 skulde ligge paa