S_KøbenhavnsRaadhus

SYVENDE AFSNIT

. D en n ord isk e U d stillin g

1888

set fra Jerm ers T aarn ved St. P ed erstræ d e. R a a d h u set in d tegn et paa P la d s.

Efter Fotografi.

Hvad der derefter skete i Fællesudvalget, ser foreløbig ud som Ragnarok. Guderne

V 11«

kæmper i Mørke, Lynene flammer, Jæ tterne mylrer frem fra alle Kroge, o g jo rd e n

viger bort under Raadhuset. Man slæbte det nemlig paa Pap iret fra den ene Ende af det gamle

Voldterræng til den anden, fra Løngangsstræde til Vendersgade. Atter fæster man Blikket paa det

forlængst opgivne Grønttorv, og Nyrop maatte indtegne Raadhuset her, i Aborreparken og ved

Nordsiden af Vesterbros Passage opfører man Raadhuse paa Papiret, og end ikke den gamle By

var hellig. Det var selve Nyrop der foreslog at lægge Raadhuset ved Gammeltorv, paa Grunden

mellem Torve t og Studiestræde. For at forstaa dette maa man huske, at Nyrop vel havde haft

nogle lykkelige Indskydelser, men endnu var han ikke kommet til Klarhed over Raadhuset som

en fritliggende, til alle fire Sider afsluttet Bygning. Dernæst gruede han stadig ved Udsigten til

Præsentérbakken, og endelig havde den historiske Grund i den gamle By en hemmelig Magt over

hans Sind. E t Raadhus, mente han, maatte være sluttet, og helst virke sammen med andre Byg

ninger, og derfor er den mest fri Beliggenhed ikke den bedste; Pladsen ved Gammeltorv, hedder

det videre, med en Parentes, hvis Indhold dog ikke kan bestaa for en streng historisk Undersøgelse,

er „vistnok Byens højeste Punkt og gammel historisk Grund (de gamle Raadhuse laa paa Bispe-

gaardens H jørne og paa Hjørnet af Skovbogade). Her vilde saa være samlet Universitet, Raadhus,

B ispegaard og Byens Hovedkirke, og Raadhuset vilde komme til at tage sig prægtigt ud mod

Gammeltorv med Frue og Petri Taarne i Baggrunden, og hvilke Rammer vilde Husrækkerne

paa Torve t ikke danne for Raadhuset! Siden mod Nørregade, Hukket foran Frue Kirke m. v. vilde

ogsaa give interessante Opgaver“. Medens de samtidige Arkitekter i Reglen ikke plagedes af no

get Hensyn til deres Bygningers Omgivelser, og foretrak den regelmæssig symmetriske Kompo

sition, ha r altsaa Hensynet til det bestaaende og Udsigten til et uregelmæssigt Anlæg haft en

særlig T iltrækning for Nyrop, der tilføjer: Pladsen ved Gammeltorv synes jeg maa være begej-

strende for enhver Arkitekt. —Forgæves lød Borgmester Borups Stemme, at man vist slet ikke

havde Lov til at forhandle mere om Raadhusets Beliggenhed, da den jo engang for alle var blevet

fastsat. Dog lidt efter lidt stillede Stormen af og Mørket ophørte, men Magsvejr blev det aldrig

mere i Fællesudvalget, uagtet Sagen gik fremad. Der blev nedsat et Underudvalg til at forhandle

med Nyrop, og for dettes Medlemmer blev hans Konkurrencearbejde fototyperet. Noget klarede

det ogsaa op, da Jul. Thomsen og H. N. Hansen traadte ud af Underudvalget; i deres Sted valg

tes Borgmester Jacobi og Meldahl. Jacobi var gunstig stemt for Nyrops Arbejde, og hvorledes

man hjalp sig ud over Meldahl skal senere berettes. Den

. Juli

1 8 9 1

fik Stadsingeniør Ambt An