54 / 263
SYVENDE AFSN IT
4 5
Udsættelser. Hvad der imidlertid giver disse to Juliafteners Forhandlinger en blivende historisk
Betydning, er dette, at her tørnede en ny Opfattelse af Bygmesterens Opgave for første Gang i
Dagens fulde Lys for Offenligheden sammen med den ældre vedtægtsmæssige. Det saa naturlig
vis baade Meldahl og V. Koch, men rigtignok med forskellige Øjne. Naar en Undermaaler (ein
Quidam
) ikke vil tage Læ re af Fortiden —sagde Meldahl med en Hentydning til et Goethe’sk
59
. B o rgerrep ræ sen tation en s F o rsam lin g ssa l i det gam le R aad- og D om h u s.
Epigram —, saa blev han „en Nar paa egen H aand “, hvorimod Koch troede, at en Bygning efter
Nyrops Forslag „vilde staa som et virkeligt Led i Arkitekturens Udvikling.“
Til bedre Forstaaelse af, hvorom Sagen egenlig drejede sig, maa det for en Gangs Skyld være
tilladt at fremdrage et P a r Ytringer, der faldt udenfor den egenlige Scene, bag ved den, nemlig i
Fællesudvalgets sidste Møde under den afsluttende Forhandling om Nyrops endelige Projekt.
Her sagde Meldahl, at han ud fra tredive Aars Erfaring kunde forsikre, at Nyrops Arbejde vilde
være blevet kasseret ved Kunstakademiets Arkitekturskole. Heri havde Meldahl, der den sidste
Menneskealder havde væ ret Akademiets egenlige Leder, utvivlsomt Ret, om det end ikke ube
tinget tjener til Ros for vedkommende Skole, men lige saa rigtigt var det Svar, der gaves af nu
værende Justitiarius P. Koch: Naar Meldahl ikke kan sympatisere med Nyrops Arbejde, maa
Grunden søges deri,
at de repræsenterer forskellige Retninger.
Hidtil havde Parolen for det
1 9
. Aarhundredes danske Bygningskunst lydt saaledes: vælg
et Motiv fra en historisk afsluttet, stedlig begrænset Stilart, og gennemfør din Bygning over dette