51 / 263
42
K Ø B EN H A VN S R A A D H U S
havde Udvalgsflertallet i Ryggen, ikke kunde gøre dette, traad te B o rgm esteren ud a f U n d e ru d
valget. Det va r derfor en Smule ondskabsfuldt af Borup, n a a r h an til H an sen s Indvend inge r i
8
g
2
i Forsam lingen bemæ rkede , at Borgmesteren havde haft Lejlighed til a t komm e frem m ed sine
Anker og Forslag i Underudva lget, thi hertil svarede Borgm ester H an sen m ed R e tte , a t det
havde han ogsaa gjort, men m an havde ikke tage t H ensyn til dem.
Medens Nyrops Fo rsvarere va r indbyrdes fuldt enige, og med Bege jstring fylkede sig om
ham og hans Raadhus, svækkede det noget hans Modstandere, at de tre væ ld igste ib land t dem
nok va r enige om at fælde ham , men indbyrdes va r højst uenige om, hvad de vilde gøre, n a a r de
havde faaet Bugt med Utysket. Hvis Sejren va r bleven deres, va r de utviv lsom t gaae t løs p a a h in
anden. Dog holdt Prof. Thom sen og K amm erherre Meldahl tappe rt ud til de t sidste. De forlangte
nemlig udtrykkelig tilført Protokolen, at de havde stem t
imod
Nyrops Projekt, og ønskede saa-
ledes a t m indes i H istorien som Modstandere af Nyrops Raadhus.
To Aar tidligere havde Prof. Thom sen dog affattet den Indstilling, hvo rved Fæ llesudva lge t
blev bemyndiget til at træde i Forbindelse med Nyrop om det endelige P ro jek t til R aadhu se t, og
han blev valgt ind i Underudvalget. H e r fremlagde og forklarede h an den
2 1
. F eb ru a r
1 8 9 1
en
Plan, h an selv havde udarbejdet, ikke blot til selve R aadhu se t - som en firfløjet Bygn ing udenom
en aaben G aard
men ogsaa til Ordning af Omgivelserne. Da der jo ikke re t god t kunde væ re
Ta le om at benytte den navnkundige Kemiker som egenlig Arkitekt, og da Nyrop - stad ig m ed
F lertalle t i Ryggen - ikke mente at kunne gaa ind paa hans T anke r, traad te ogsaa h a n ud af
Underudvalget. Men Spot fulgte paa Utak, thi da R aadhussagen va r til Afgørelse, hæ vdede Inge
niør Hamm erich , at det ikke va r rigtig n aa r Thom sen ansaa Nyrop for aldeles umulig som A rki
tekt, men ganske vist bøjede han sig ikke for enhver Indvend ing , og —tilføjede h a n m ed en for
alle Medlemmerne let forstaaelig Hentydning - „lægger Bygherren for m egen T v an g p aa A rki
tekten, kommer han ogsaa til a t bæ re Ansvaret for Manglerne ved A rbejdet, og de r komm er et
forkvaklet Resultat. H e rpaa havde man kun altfor mange Eksemp ler; som et af frisk Da to kunde
vistnok nævnes Polyteknisk Læ rean sta lt“. Udvalgets F lerta l havde ikke m isb rug t sin M yndig
hed saadan , men m an havde indrømm et Nyrop Frihed.
Kamm erherre Meldahls Angreb fik en særlig virkningsfuld B agg rund derved , a t de t saa at
sige frem traadte som hans kommunale Testam en te ; h an va r nem lig i Fæ rd m ed a t trække sig
ud af Kommunalbestyrelsen. Derfor, sagde han, havde han fundet det rigtigt a t ud ta le sin Over
bevisning fuldt ud i Aften, da han ikke troede senere a t faa Lejlighed dertil. Dog det der v a r gaae t
forud svækkede unægtelig Virkningen af hans Tale. F o r tre Aar siden havde Meldahl foretrukket
V. Kochs Raadhusskitse for Nyrops, medens Underudvalgets F lerta l indstillede Nyrops til første
Præm ie . Da Meldahl imidlertid var Fæ llesudvalgets eneste akadem isk uddanned e Arkitekt, slu t
tedes der et Kompromis, saa at Nyrops og Kochs Skitser blev sa t p aa lige Fod . Senere hen , da
m an havde lavet et Udkast til P rog ramm e t for den afgørende Konkurrence, stillede M eldahl en
Række Ændringsforslag. Nogle af disse Æ nd ring e r va r af udelukkende formel Art, andre , som
Forslage t om at sæ tte Raadhusets Byggesum til
3
Mill. Kr., kunde dengang ikke an tages af diplo
matiske Grunde, og a tter andre, som Tilføjelsen, at der vilde blive tilkaldt tre Kunstnere som M ed
dommere, havde det jo tidligere vist sig, a t Fæ llesudvalget ikke va r i S tand til a t opfylde. Men intet
af Meldahls Æ ndringsforslag berørte P rogramm e ts Kærne. Det m aa derfor have væ re t noget over
raskende for Fæ llesudvalgets øvrige Medlemmer, at da P rog ramm e t sluttelig kom til Afstemning,
erklæ rede han, at han ikke kunde tiltræde det. I og for sig va r dette naturligv is en ærlig Sag, men
n a a r Meldahl va r imod selve Grundlaget for alt videre Arbejde, laa det næ r a t antage, a t h an da
vilde træde ud af Fæ llesudvalget; dette skete dog ikke, hvorvel h an for F rem tid en ikke m ere kom
tilstede ved Udvalgets Arbejdsmøder. Men derfor døde han dog ikke i Synden. F ø rs t havde han
den Tort, at hans foretrukne Projekt, V. Kochs, slet ikke blev indstillet til nogen B e lønn ing ved
den afgørende Konkurrence; vel føjede m an ham , idet m an sluttelig tildelte det en m ind re P ræ
mie, da m an jo i første Omgang delvis havde gjort sig til hans Medansvarlige, m en det v a r ogsaa
sidste Gang, der blev vist ham nogetsomhelst Hensyn. F ra nu af blev h an behand le t som en D e
sperado, hvem m an ikke skyldte, og som visselig heller ikke selv gav, P ardon . Da i
1 8 9 0
Under-