7 / 156
— 6 —
staaet som en Stand, der med L yst og Glæde arbejdede
fremad, nogle Exempler ville vise det. Da det 1777 ved
Statshjælp grundede Møbelmagasin var ophørt (1815), op
rettede de
Det forenede Kunstflids Møbelmagasin
(1818),
og da de i Udlandet opkomne Finerskærerier viste, at
Møbler beklædte med tyndt skaarne Plader (Finerer) af
vedkommende kostbare Træsort vilde fortrænge Møbler
af fuldt Træ, anlagde de i Forening et Finerskæreri (1828),
ikke at tale om at der i 1837 nærmest ved Snedkermester
J. Lasenius Kramps
Bestræbelser dannedes en
Forening
a f Snedkere til Kundskabers Fremme i Professionens
Theori.
Navnet er lidt langt, men derfor blev Foreningens
Virksomhed lige gavnlig, den oprettede en Tegneskole
og udgav M ønsterblade; fra 1870 hedder den slet og ret
Snedkernes Tegneforening.
D e danske Snedkere have tid
ligt haft Øje for, at de trængte til N oget ved Siden af
den blotte Værkstedsoplærelse —
Prins Frederik Ferdi
nands Søndags Tegneskole
i Aarhus er (1828) stiftet af
to Snedkermestere,
og Det tekniske Institut
i Kjøbenhavn
blev væsentlig skabt (1843) af den ovenfor nævnte Sned
kermester Lasenius Kramp — men Møbelindustrien er
ogsaa den Industri, som tilbyder kunstnerisk formende
Kræfter det største Omraade.
En af de Mænd, der havde Indflydelse paa Kri-
stianshorg Slots Udstyrelse, var Wurtembergeren
G.
F. Hetsch,
der kom hertil 1815 og snart blev af B etyd
ning overfor enhver god Fremadstræben paa Kunstindu
striens Omraade. Han stod væsentlig paa samme Grund
lag som Kejserstilens Mænd. Den antike Kunsts høje
Idealer vare hans Maal, men han naaede ikke at gjen-
give dem i deres fulde Finhed. Derfor skylder den
danske Kunstindustri ham dog saa uendelig Meget, og
i hvilket Omfang han arbejdede for Snedkerindustrien, kan
bl. A. ses af hans
Fortegninger for Haandværkere
(1839
—1843), i denne af 72 Blade bestaaende Sam ling findes
af ham tegnede Gjenstande, som ere udførte af Snedkerne