landske M øbeltegninger udbrede sig rundt om i Landet.“
A aret før havde Danmark ved Verdensudstillingen i L on
don i Møbelfaget været repræsenteret af et Palisander
træs Skrivebord i Rokokostil fra Hof-Stolemager
C. B.
Hansen
og et Egetræs Bogskab i gotisk Stil fra Snedker
mester
N. Nielsen
, begge D ele i teknisk Henseende dygtige
Arbejder, som synes atvære bievne til uden kunstnerisk A s
sistance. Paa Udstillingen i 1852 fandtes de samme Arbej
der, og den Retning, de repræsenterede, supleredes yder
ligere bl. A. ved to Bogskabe i gotisk Stil fra henholds
vis Snedkermesterne
J. G. Lund
og P.
L. Wolff.
Oply
sende er det i det H ele at lægge Mærke til, at
H. V.
Brinkopff,
der paa denne Tid begynder sin Virksomhed
som M øbeltegner, afgjort støtter Rokokoen. Hvor for
træffelige Ting en dygtig Snedker kan frembringe alene
ved egen Hjælp, har forøvrigt
J. G. Lund
vist ved flere
L ejligheder; ogsaa han begyndte i Rokokoen, men til
hører nu væsentlig Renæssancen. D et blev nemlig denne
Stilart, som blev den herskende.
V ed Siden af de to nævnte Indflydelser — den aka
demiske og den ikke akademiske — fremkom im idlertid
en tredie, som ikke maa forbigaas; den kan ledes tilbage
til Billedhugger
H. E. Freund.
Hjemkommen fra Italien
(1828) dekorerede han sin Bolig ved Frederiksholms
Kanal (Materialgaarden) med skjønne Farver og L i
nier i smagfuld pompejansk Stil og stræbte derpaa med
sjælden Dygtighed og Kraft efter at udstyre den med
et til Udsmykningen svarende Bohave, hvad der ogsaa
lykkedes ham, paa en saadan Maade, at den fra ham ud-
gaaede kunstindustrielle Paavirkning blev af Betydning.
1 Freunds Hus gjorde Dekorationsmaler
G. Chr. Hilker
sine første Forsøg (1830). — 1838 udstillede Snedkerme
ster P.
L. Wolff
ved den aarlige Udstilling paa Charlot-
tenborg en Barnevogn og en Barneseng, begge dekore
rede af H ilker; de tilhørte Billedhugger Bissen.
Renæssancens skjønne Linier kom ind i den danske




