8 / 156
W. F. Ihle
,
H. C. Jacobsen
,
J. C. Meyer
,
H. Monsees og
A. C. Olsen.
Og Hetsch dannede Skole. Den samme
Stil, som gik igjennem hans Tegninger, ses i hans Elevers,
og som væsentlig i saa Henseende kan nævnes
Theofilus
Sansen,
der allerede som 20aarig (han er født 1813),
tegnede M øbler, navnlig som det synes for den dyg
tige Snedker
S . Madsen.
En anden E lev er JET.
C. Stil
ling,
der i Aarene fra 1844 til 1848 tegnede de fleste
af de Blade, som Snedkernes Tegneforening udgav.
H etsch’s Søn
Chr. Hetsch
hører ogsaa til den af hans
Fader dannede Skole.
A f det saaledes Meddelte maa man im idlertid ikke
lade sig forlede til at tro, at A lt udviklede sig efter en
akademisk Lineal. Allerede Tidernes Tranghed gjorde,
at kunstnerisk Assistance ikke var almindelig søgt, men
dernæst satte den Gang endnu flere Snedkere end nu en
Ære i at arbejde efter
egen
Tegning. D et er derfor natur
ligt, at der opdukkede forskjellige Stilretninger. I Beret
ningen om den Industriudstilling, som afholdtes i Kjø-
benhavn 1834, hedder det bl. A.: „En Damesekretær af
Mahogni med indlagte og udskaarne Forsiringer af hvidt
Træ, udført af Snedkermester
Pengel
og Billedhugger
Nielsen
efter Arkitekt
[Theofilus] Hansens
smagfulde
Tegning, giver et Bevis paa, hvorledes man ved en sim
pel Grundform dog kan anvende al den Rigdom, som
man ønsker, uden at søge Nyheden i svejfede og forkrøp-
pede Former, hvorved den ved ethvert Møbel saa væ sent
lige Betingelse af Bekvemmelighed og Hensigtsmæssighed
tilsidesæ ttes.“ D et er Rokokoen, som Hetsch, hvis Navn
mellem Fleres findes under Beretningen, her kæmper
imod, og snart kom Gotiken til. I saa godt som alle
de senere Beretninger om Industriudstillingerne fra 1836
til 1852 læser man om Kampen, og i den sidste (1852),
i hvis Affattelse H etsch ogsaa havde D el, klages der over,
at Smagen var paavirket „af de mere og mere om sig
gribende stilløse Former, som f. Ex. gjennem slette uden