72 / 156
— 73 —
danske
Industrimagasin
den 28de Oktober 1811 aabnedes
her i Kjøbenhavn paa Hjørnet af Østergade og Pile
stræde, var Øjemedet „at sætte trængende Hænder i de
højere og saadanne Klasser, der lide ved Tidernes Dyr
pris, i Virksomhed og som Medøjemed at udbrede Smag
og nedsætte noget Priserne paa de finere Fruentimmer-
arbejder.“ Endnu i 1836 stiftes, endog med Statsunder
støttelse, et Industrimagasin for at skaffe trængende
Officersenker og Officersdøtre betalt Arbejde.
Herefter vil det være forstaaeligt, at der ikke er
Meget at fortælle om Damearbejderne fra Trediverne
0g ^Fyrrerne. Paa de i disse Aartier afholdte Indu
striudstillinger vise de sig kun netop, og det synes saa
vanskeligt at sige Noget om de enkeltvis udstillede, at
Udstillingsberetningerne gjennemgaaende laane den Be
mærkning fra hinanden, at Ingen i Danmark saaledes
som t. Ex. i Schweitz har gjort Udførelsen af Broderier
til en udelukkende Næringsvej. Desuagtet opstod der
nu efterhaanden virkelige Broderimagasiner, og paa Ud
stillingen i 1852 udstille mindst tre Broderihandlere
M.
Bloch, L. C. Levysohn
og
J. Melchior.
Vi nærme os
den Tid, da det danske Broderi skulde tage et endog
overordenligt Opsving.
Landskabsmaler
Peter Christian Skovgaard
ægtede i
1852
Georgia Maria Louise Schoutv,
og det er hende,
der under sin Mands og Dyrmaler
J. Th. Lundbyes
Vejledning skulde gjenopvække det danske Kunstbroderi.
Hun syede som Kegel efter Naturen, uden Mønster og
uden Tegning; hendes fine Øje ledede hende, og med
Udholdenhed løste hun selv store Opgaver f. Ex. Gjen-
givelsen af Landskaber, saaledes at de virkelig tilfreds
stillede Kunstens Fordringer. Som et af de skjønneste
Exempler paa saadanne Arbejder maa nævnes en Kak-
kelovnsskjærm, der forestiller et Vinterlandskab med en
Bondegaard, hvor Kvæget drives ud til Vandtrugene.
1 dette paa Kanevas efter en Tegning af hendes Mand