73 / 156
— 74 —
udførte Broderi (1849) er det lykkedes hende ikke blot
at give Vinterstemningen og de bladløse Træers lette
Fortoning mod den graa Himmel, men ogsaa at frem
stille de enkelte Mennesker og Kvæget med et forbav
sende Mesterskab. Hun syede til Fornøjelse for sig
selv og sine Yenner, men snart fik hendes Arbejder
større Betydning. De bleve kjendte i videre Kredse,
navnlig efter at Studenterfanerne i 1862 (se
Illustr.
Tid.
III, 1861—62, S. 324—325) vare syede under hendes
Ledelse; flere og flere Damer henvendte sig til hende
om Hjælp og Vejledning, og snart stod hun omgiven
af en virkende Kreds. Hun døde imidlertid i 1868
og oplevede saaledes ikke den nordiske Udstilling i
Kjøbenhavn (1872), paa hvilken for første Gang det
af hende fremkaldte skjønne Kunstbroderi offentlig
viste sig. Der saas paa den Arbejder af Frk.
K.
Konstantin Hansen
, Frk.
V. Monrad,
Fru
Ida Hansen,
Fru
K. M. Richter
, Frk.
Føyn
og af mange Flere. For
uden de ovenfor nævnte Kunstnere var der nu ogsaa
andre, der medvirkede, og navnlig maa da
Konstantin
Hansen
og
Carl Bogh
nævnes, den Førstnævnte havde
navnlig interesseret sig for Udviklingen af det hvide
Broderi og hertil komponeret en Række Tegninger efter
klassiske Motiver.
Udstillingen i 1872 var i det Hele rig paa alle
Slags syede Arbejder, der fandtes saaledes Prøver
ikke alene af Hedebosyning, men ogsaa af f. Ex.
Lyøsyning og Klostersyning. Med Hensyn til disse
Haandarbejder byggedes imidlertid paa en fra Fortiden
overleveret Grund, der endnu ikke ret var bemærket.
Interessen var ved at vaagne, men først den kunstmdu-
strielle Udstilling i 1879 har formentlig givet den frodig
Yæxt. — De fra Tønder-Egnen i Slesvig ved tidligere
Udstillinger atter og atter sete Kniplinger synes ikke
at have fundet noget nyt Hjem indenfor Danmarks nu
værende Grænser.