74 / 156
— 75 —
Ved de til denne Klasse hørende Arbejder er Ud
viklingen, som det ses, en noget anden end f. Ex. i
Møbel- og Guldsmedefagene. Hverken Kunstflidslot
teriet eller de kongelige Brudegaver træde frem som
toneangivende, men helt betydningsløse ere de ikke.
Exempelvis kan det erindres, at der i
lllustr. Tid.
(IV,
1862—68, S. 200) findes afbildet forskjellige Broderier
fra
L. C. Levysohn
til Hds. kgl. Højhed Prinsesse
Alexandras Udstyr ligesom (VIII, 1866—67, S. 821) et at
slesvigske Damer til DD. M. M. Kongens og Dronningens
Sølvbryllup broderet Divantæppe. Hvad dernæst Kunst
flidslotteriet angaar, da fandtes den ovennævnte Frk.
Pøyns
Arbejder paa Udstillingen i 1872 i Lotteriets
Udstilling, de vare udgaaede fra det. Men har Lotte
riet ikke haft stor Indflydelse paa det danske Broderis
Udvikling, kan det til Gjengjæld fremhæves, at det har
været af Betydning for det danske Væveri, idet det har
ladet en stor Mængde damaskvævede Dækketøjer udføre
efter Kunstnertegninger. Nævnes kan t. Ex.
J. D. Her-
holdt.
,
C. Peters
,
C. V. Nielsen
,
V. Dahlerup
, og Dække
tøjerne ere for største Delen udførte paa
Kjongs Fabrik
og paa
Wessel, Vett & Fialas
Væveri. Blandt de Ting,
der have gjort mest Lykke, skal nævnes en kun i mindre
Størrelse udført saa kaldet Medaljondug, tegnet af
C.
Peters.
At Bestræbelserne for at lade Kunst og Industri
sammenarbejde væsentlig trives i Samfundenes store
Brændpunkter, for Danmarks Vedkommende altsaa i
Kjøbenhavn, er en naturlig Sag. I den her omhandlede
Klasse have vi dog kunnet nævne t. Ex. Hedebosyningen,
der har sit Hjem paa Landet, og vi skulle her endnu
gjøre opmærksom paa, at der hist og her paa Landet
trives ganske vist mangelfulde men dog respektable
Eorsøg i Retning af Kunstvæveri. Paa Udstillingen i
1872 saas saaledes fra den saa kaldte Kunstvæver ved
Næstved,
Peder Pedersen
, en damaskvævet Dug med