124 / 215
—
121
—
ansaa det endda for tilraadeligt, at Slagterlauget straks blev ophævet.
Kancelliet fandt det dog betænkeligt at gaa saa vidt, uagtet det af flere
Grunde kunde være ønskeligt at ophæve Lauget. Det frygtede for, at
den foreslaaede Klausul i Borgerbrevene vilde kunne bruges af Laugets
nuværende Medlemmer som en Indvending mod de Forandringer, som
man i Fremtiden kunde finde gavnligt at indføre i Laugets Indretning,
og det skønnede iøvrigt ikke, at der var nogen Grund til at indføre de
foreslaaede Forandringer. Ombæring af Kød i Husene var blevet afskaf
fet, fordi den dels forøgede Lejligheden til uberettiget Udøvelse af
Slagterprofessionen, dels hindrede Offentlighedens Kontrol med, at der
ikke indførtes fordærvede Varer og endelig ikke gjorde den tilsigtede
Nytte. Magistraten havde udtalt sig for at genindføre Kødtaksten, men
dette vilde Kancelliet ikke gaa med til, idet den Stigning i Kvægpriserne,
som siden Kødtakstens Ophævelse havde fundet Sted, ikke kunde
forklares som følgende heraf, men havde andre Aarsager, og en Gen
indførelse vilde kun foranledige, at de bedste Kvaliteter forsvandt fra
Markedet. Desuden var der ved de i Plakat af 27. December 1826 givne
Bestemmelser om Tilførsel af Kød fra Landet skabt en meget haard
Konkurrence, som Lauget havde besværet sig meget stærkt over, fordi
en Mængde Personer nedsatte sig i Nærheden af København for at
kunne deltage i Slagternæringen uden at bære Laugets Byrder. Af disse
Grunde afviste Kancelliet de 32 Mænds Anslag mod Lauget, og dette
fik Lov til at bestaa, indtil Næringsloven af 1857 førte sit Dødsstød mod
alle Laug.
Naturligvis rasede Kampen mod B ø n h a s e r o g F u s k e r e
ogsaa i dette Tidsrum, men da meget af den Handel, der hidtil havde
været betragtet som Fuskeri og Indpas, efterhaanden blev legaliseret,
maatte Kampen lidt efter lidt dø hen.
Det var, som vi tidligere har set, navnlig Beboerne i Byens Omegn,
der generede ikke blot Byens Næringsdrivende, men ogsaa selve
Byen, idet de tog Næringen fra de første uden at svare Skat til den
sidste. I 1751 indledte Magistraten en Kamp mod Beboerne i »de syv
Huse ved den saakaldede Gamle Kongevej«, der drev Værtshus, Slagteri
og anden Næring, havde Gæster paa Søn- og Helligdage, hvilket var i
Modstrid med Loven og Forordningen om Sabbaten, og slagtede paa
utilladelige Tider. Da Husene hørte under Ballerup Birks Jurisdiktion,
kunde Magistraten ikke skride ind, og den anmodede derfor om, at de
maatte blive lagt ind under København. Forslaget strandede dog denne
16