120 / 215
—
117
—
I Komissionens Møde med Mestrene to Dage senere var Spørgs
maalet om Frislagtere ogsaa fremme, og Kommissionen tog disse i
Forsvar, idet den fremhævede, at Frislagterne jo skulde sælge Kødet
billigere end Laugsslagterne, og at Regeringen ved at bevare Frislag-
terinstitutionen fremmede Menigmands Bedste, men mente iøvrigt, at
Laugets Svende burde have fortrinsvis Adgang til at blive Frislagtere.
I en længere Skrivelse af 27. September 1794 til Laugskommis-
sionen drog Lauget stærkt til Felts mod Frimestrene, uden at det nyt
tede. Det interessanteste ved Skrivelsen er den Oversigt som den giver
over de 18 Frislagtere. Ifølge den opstillede Liste havde kun fire af
disse lært Slagterprofessionen. Af de andre 14 havde en lært Sko-
magerhaandværket, to var Sømænd, tre var henholdsvis Murersvend,
Tømrersvend og Møllersvend, en var forhenværende Livgardist, en
Værtshusholder og forhenværende Livgardist, en Skipper og Silde-
handler, en Rebslagerkusk, og en, en Enke, holdt Værtshus og Danse
bod. For tre, hvoraf den ene var en Enke fra Frederiksberg, savnes
Oplysning.
Om Frislagterne udtaler Lauget iøvrigt, at disse priviligerede Per
soner var Lauget til stor Skade. De var ikke pligtige til altid at have
Kød til Salgs og havde det da heller ikke; de slagtede, hvad de kunde
faa fat i i Nærheden uden Hensyn til, om det var tjenligt eller ej, og
solgte kun, naar Priserne var saaledes, at der var noget at tjene.
Lauget siger ogsaa, at Tjenestepigerne købte fortrinsvis hos Frislag
terne, men naar de kom hjem, fortalte de, at de havde købt hos Laugs
slagterne, og paa den Maade tjente de jo en Skilling til deres egen
Lomme.
Mestrene udtaler, at det vilde være at give Lauget det sidste Stød
og styrte det ud i Ruin, ja, man kunde ligesaa godt erklære det for
ophævet, hvis man nu vilde give Svendene Ret til at blive Frimestre
efter fire Aars Arbejde som Svende og Ret til at blive Laugsmestre efter
andre fire Aars Virksomhed som Frimestre, idet Lauget da vilde blive
helt oversvømmet.
Lauget sammenfatter sine Ønsker i seks Poster, nemlig 1) at der
højst maa være 12 Frislagtere, 2) at det paalægges disse ikke at slagte
ringere Kreaturer end der foreskrives i Laugsartiklernes § 4, 3) at der
fastsættes bestemte Takster for Frislagterne, 4) at Frislagterne hen
vises til at have Stader paa de offentlige Pladser saasom Ulfeldts Plads,
Kultorvet, Amagertorv o. s. fr., saa at de afsondredes fra Laugsslag-