119 / 215
—
116
—
efter Samraad med Politidirektøren og de 32 Mænd, i September
Maaned at fastsætte Slagtetiden for hvert Aar. Denne Ordning bifaldtes
af Kongen 16. Februar 1820 og bestod derefter hele denne Periode ud.
H a n d e l e n m e d l e v e n d e K v æ g foregik i hele dette Tids
rum uforstyrret paa Trommesalen, men derimod skete der i 1808 i T o r-
v e h a n d e l e n m e d s l a g t e t K ø d en Ændring, som vakte Slag
ternes største Mishag, og som ogsaa var et stærkt Indgreb i deres
Næring. Krigen med Sverige og England medførte Spærring af Bælter
ne, og da Hovedstaden saaledes blev afskaaret fra Tilførsler fra Jylland
og Øerne vest for Sjælland, gaves der ved Plakat af 22. Juni 1808 alle
Landboere Ret til at indføre al Slags ferskt og saltet Kød, Hestekød dog
undtaget, paa Torvet og der sælge det. Saalænge Krigen varede, fandt
Slagterlauget sig i dette Forhold, men da det blev opretholdt, ogsaa efter
at fredelige Tilstande var indtrufne, søgte Lauget i 1818, da det indgav
den ovenfor omtalte Forestilling, at komme det til Livs, men dette Ønske
blev pure afvist. Først ved Plakat af 19. Februar 1823 indskrænkedes
dette Torvesalg saaledes, at det kun tillodes Mandag, Onsdag og Lørdag
indtil Kl. 12. 1826 udvidedes Tilladelsen dog atter, saa at Landboerne
nu maatte udbyde deres Varer Tirsdag og Fredag hele Dagen, Onsdag
og Lørdag til Kl. 3. Denne sidste Bestemmelse findes uforandret optaget
i Forordningen af 23. April 1845.
Det var jo imidlertid ikke fra Bøndernes Side alene, at Slagterne
trængtes i deres Næring. Ogsaa F r i m e s t e r i n s t i t u t i o n e n
bestod jo stadig og vedblev at bestaa i hele denne Periode, ligesom
Kampen mod Bønhaser og Fuskere rasede med usvækket Kraft.
Da Slagtersvendene 13. August 1794 gav Møde i Laugskommis-
sionen, der spurgte dem om deres Ønsker, svarede Oldgesellen, at der
var for mange Frimestre, men, da man forlangte hans nærmere For
klaring, udtalte han, at det var hans Mening, at adskillige, der ikke
havde været Slagtersvende, var blevne Frimestre. Laugskommissionen
spurgte derpaa Svendene, om de vilde anse det for gavnligt baade for
dem som Svende og senere som Mestre, hvis det blev bestemt, at en
Svend efter at have arbejdet i fire Aar kunde blive Frislagter og, efter
at have arbejdet som saadan i andre fire Aar, kunde blive Laugsmester,
og Svendene udtalte, at det var deres Ønske, at denne af Kommis
sionen blot som en Mulighed anførte Regel en Qang kunde blive virke
liggjort.