132 / 215
—
129
—
Blandt de Haandværkere, som- tog Ordet, var ogsaa Slagter-
laugets senere Oldermand, H. O. M e y e r, der i en Piece »Noticer over
Næringsfrihed og Laugsvæsen i Almindelighed og Slagterlauget i Sær
deleshed«, udgivet i Aaret 1850, fremsatte forskellige Synspunkter,
som vi her i Korthed skal nævne. At Meyer maatte være imod Laugs-
væsenets Ophævelse, er næsten paa Forhaand givet, men han havde
dog Forstaaelsen af, at det ikke kunde nytte at stampe imod Brodden,
og han forsøgte da en Mellemvej ved at foreslaa, at en Svend skulde
have Ret til at arbejde paa egen Haand, naar han var over en vis
Alder, f. Eks. 35 Aar, idet hans Svendebrev og Daabsattest, der begge
Dele skulde forevises Oldermanden, skulde være Hjemmel nok til at
arbejde selvstændigt. Dog maatte en saadan selvstændig Arbejder
ikke holde Hjælpere og ikke have Butik eller andet Udsalgssted, men
dette skulde være forbeholdt Laugsinesteren. Meyers øvrige Betragt
ninger over Laugsvæsenet skal vi ikke komme nærmere ind paa, men
blot omtale, hvad han siger om Slagterlauget, idet han med sine Ud
talelser om den indenfor Slagterhaandværket gennemførte Nærings
frihed søger at bevise, hvilke Ulykker en Ophævelse af Laugsvæsenet
vil betyde. Særlig besværer Meyer sig naturligvis over den ved P la
katen af 22. Juni 1808 givne Frihed for saa at sige enhver til at falbyde
Kød paa Torvet. Denne Frigivelse af Kødhandelen, der, — som alle
rede ovenfor omtalt, — var dikteret af Krigsforholdene, blev jo ved at
bestaa, efter at disse forlængst var ophørte og Kød atter var til Stede
i rigelig Mængde. Plakatens Bestemmelser blev endog Oang paa Gang
indskærpede, og alt, hvad Slagterne anstrengte sig for at faa dem
hævede, nyttede intet. Om Svineslagterne udtaler Meyer, at disse slet
ikke mere findes indenfor Lauget, idet de Varer, som Svineslagterne
handlede med, helt var gledet ind under Høkerhandel, i saa høj en
Grad endog, at Høkerkorporationen med Held havde sagsøgt Slagtere,
der havde solgt Pølser, som de selv havde tillavet. Meget morsomt
fortæller Meyer, at da han mødte i Retten for en af de indklagede
Slagtere og spurgte Klageren om, hvoraf og hvorledes den Pølse blev
tillavet, som han vilde have Slagteren forment at sælge, maatte Klage
ren erklære, at det vidste han ikke, men alligevel blev Slagteren dømt.
Med de Indskrænkninger, som Slagterlauget havde maattet taale, var
Ordet Slagterlaug blevet en tom Lyd, idet enhver som helst, naar blot
han boede udenfor Demarkationslinien, kunde drive den samme Næ
ringsvej, som den, der havde underkastet sig Mesterprøven, løst Bor-
17