KøbenhavnsSlagterlaug

—

133

—

§ 14.

1 Forventning af det liøie Ministeriums Sanktion af nærværende Love

og Bestemmelser, er det en Selvfølge, at det hidtidige Begravelsesvæsen

skal have sit Forblivende, ligesom den anordningsmæssige Afgift til Lig

klædet, ved Indtrædelse i Mesterafdelingen. Intet Medlem af de respektive

Afdelinger kan saaledes undslaae sig, uden lovligt Forfald, fra at møde til

Begravelse, under Mulkt efter de hidtil gjældende Laugsartikler; dog ophører

denne Pligt med det 50de Aars Alder.

§ 15.

Skulde imod Forventning Medlemmernes Antal aftage i en saa stærk

Grad, at Lauget kan befrygtes hævet i Kraft af Næringslovens § 25, eller

Medlemmerne selv skulde forlange det opløst, da skal det i en Forsamling

efter Reglerne i § 13 besluttes, hvorledes der skal forholdes med den For

mue, som til den Tid maatte tilhøre Lauget; dog skal det her slaaes fast,

at dette kun kan skee til Fordeel for en Stiftelse eller anden velædig Indret

ning, der da er bestaaende til Tarv og Nytte for Slagterlauget i Særdeleshed

eller for Haandværksstanden i Almindelighed.

I de af Lauget vedtagne Love var der til § 3 a. føjet følgende

Punktum: Med denne Prøve ere ingen Omkostninger forbundne uden

de hidtil erlagte Ind- og Udskrivningspenge, 1 Rdl. 32 Sk.. Denne Be

stemmelse strøg Indenrigsministeriet, medens det samtidig i § 3b .

efter Ordene »eller paa anden fyldestgjørende Maade have godtgjort

deres Duelighed i Faget« tilføjede: »saasom ved fyldestgjørende Attest

fra en agtet Læremester«.

Det, der springer stærkest i Øjnene i disse Love, er vel nok det

stærkt betonede Sammenhold mellem Mestre og Svende. Svendene

var vedblivende Medlemmer af Lauget, betalte deres Tidepenge til

dette og valgte deres Oldgesell og Bisiddere paa Laugsforsamlingen.

Dette Forhold hørte først op i 1876. Paa Laugsforsamlingen i

dette Aar meddelte Oldermanden, »at de Baand, hvormed Svendene

hidtil har været knyttet til Lauget, nu er ophørt. Tidens Fremskridt i

alle Forhold havde ogsaa øvet sin Indflydelse paa Slagtersvendefor-

eningen, der i de senere Aar ved Samvirken og Enighed har opsparet

omtrent 2000 Kr., ligesom de haaber at kunne faa deres egen Stiftelse

for gamle værdige Slagtersvende.«

Lovenes Bestemmelser om Oldermand og Bisiddere er ikke for

andrede, siden Artiklerne af 1683 fastsatte, at Bisidderne skulde være

fire i Tallet. Den eneste Forandring indenfor Laugets Styrelse, som