138 / 215
—
135
—
indførtes ved de nye Forhold var, at Laugsforsamlingens Valg af Ol
dermand ikke længere skulde godkendes af Magistraten.
Medens det tidligere havde været Reglen, at Oldermanden be
klædte sit Embede i to å tre Aar, var denne Regel i Aarhundredets
Begyndelse, uden nogen egentlig Hjemmel, flere Gange fraveget. Ind
til 1850 havde dog kun en Oldermand, nemlig C o r t S t a u n i n g, be
klædt Embedet i saa lang en Aarrække som fem Aar. Da den ny Tid
oprandt, sad H e n r i k H a n s e n allerede paa syvende Aar i Older-
mandssædet, men han afløstes Aaret efter, nemlig 1858, af H. Q.
WILH. JUUL
Oldermand 1884—1909.
M e y e r , der beklædte Hvervet i 15 Aar. Hans Efterfølgere, N i e l s
P e t e r s e n og W. B. E. M a t t h i s s e n , var Oldermænd i henholds
vis 5 og 6 Aar, nemlig fra 1873 til 1878 og fra 1878 til 1884. Paa
Laugsforsamlingen 9. December 1884 valgtes W i l h e l m J u u 1 til
Oldermand, og han beklædte dette Hverv til sin Død 8. April 1909.
Juul havde i 1902 fremsat Ønsket om at træde tilbage, men da dette
rygtedes indenfor Lauget, rejste der sig blandt dettes Medlemmer en
stærk Bevægelse for at formaa ham til at fortsætte, og Juul gav da
efter for sine Laugsbrødres næsten enstemmigt udtalte Ønske.
Juul var Lauget en god Mand. Han varetog dets Interesser med
Myndighed og forstod at tiltvinge sig Respekt, ikke blot indenfor
Laugets Kreds, men ogsaa overfor Myndighederne, hos hvilke han
var Laugets utrættelige Talsmand'. Det faldt i Juuls Lod at lede Lau-