141 / 215
—
138
—
en halv Time for sent kostede 1 Kr., og et Kvarter kostede 50 Øre.
Pengene tilfaldt Byggefonden. Paa Laugsforsamlingen 1910 vedtoges
det, at den Laugsbroder, der ikke gav Møde ved Laugsforsamlingerne
og ikke sendte Forfaldsanrneldelse til Oldermanden, skulde bøde 1 Kr.
til Enkekassen.
For Optagelse i Lauget stillede Lovene af 1861 de Betingelser, at
den søgende enten skulde have aflagt den gamle Svendeprøve eller
den i Næringsloven af 1857 fastsatte Prøve eller paa anden Maade
godtgjort sin Duelighed i Haandværket. Efterhaanden som Tiden gik,
mistede det første Alternativ jo sin Betydning, og der kunde kun være
Tale om Svendeprøver aflagt efter 1857. Paa Laugsforsamlingen
1896 stilledes der Forslag om, at Optagelse i Lauget gjordes af
hængig af, at den paagældende, foruden at have aflagt Svendeprø
ven, havde løst Borgerskab som Slagter, og at der intet var at ud
sætte paa hans borgerlige Vandel, og dette vedtoges. I 1904 stillede
to Medlemmer paa et ekstraordinært Laugsmøde Forslag om at fore
tage en Tilføjelse til Lovene, saaledes at Lauget kunde optage som
ekstraordinære Medlemmer Mænd, der havde løst Borgerskab som
Slagtermestre, men ikke havde aflagt Svendeprøven. Dog kunde
saadanne Medlemmer kun optages paa den aarlige Laugsforsamling
og kun, naar tre Fjerdedele af de tilstedeværende Medlemmer skriftligt
stemte for Optagelsen. Saadanne ekstraordinære Medlemmer skulde
dog ikke have Stemmeret, ligesom de heller ikke skulde kunne beklæde
Laugets Tillidsposter. Forslaget vedtoges med 28 Stemmer imod 9,
men da Forsamlingen ikke var beslutningsdygtig, fik det ikke Lov
kraft, og det blev ikke senere genoptaget. Bestemmelsen om, at Lau
gets Interessenter skal have aflagt Svendeprøve og have løst Borger
skab, er da stadig Grundbetingelserne for at blive optaget i Lauget.
I Lovene af 1861 var det bestemt, at Optagelsen i Lauget intet
kostede, og at de fremtidige Bidrag til Lauget skulde fastsættes paa
de aarlige Laugsforsamlinger. Ved de nye Love, der vedtoges i 1885,
fastsattes det, at der ved Optagelsen skulde erlægges et Indskud af
10 Kr. til Laugskassen. Dette Indskud forhøjedes paa Laugsforsam
lingen i 1923 til 100 Kr. Det aarlige Bidrag, Tidepengene, der skulde
fastsættes paa Laugsforsamlingerne, omtales slet ikke i Laugsproto-
kollen. Først i Lovene af 1885 fastsattes det til 12 Kr. aarlig, der skulde
erlægges kvartalsvis. Beløbet forhøjedes 1891 til 16 Kr. aarlig, i 1910
til 20 Kr., efter at Oldermanden allerede i 1904 havde bebudet denne