KøbenhavnsSlagterlaug

—

Tønder dansk 01, dertil Saltmad og fire ferske Retter foruden et Bis-

merpund Voks og 1 lødig Mark, var Indgangen nu blevet betydelig

billigere, idet han nu kun skulde give 6 Speciemark, men ingen Spise-

og Drikkevarer. Ifølge den gamle Laugsbog fordrede man i det seksten

de Aarhundredes Slutning ikke den betydelige Udgift, som Skraaen af

1496 foreskrev, men nøjedes med betydeligt mindre. Saaledes maatte

en i 1571 optagen Laugsbroder give 3 gamle Dalere og 1 Tønde

Rostockerøl. 1590 var Beløbet steget til 4 gamle Dalere og i 1602 til

10 Dalere. 1623 udrededes en ungarsk Gylden i Indgangspenge, men

desuden maatte Recepienten yde 8 Dalere til Laugets Forbedring og

6 Mark til Ligklædet.

De store Bekostninger, som Laugene havde fordret af de nyop-

tagne Brødre, havde i mange Aar været Regeringen en Torn i Øjet,

fordi det ved disse kostbare Ydelser gjordes vanskeligt at komme ind

i Laugene. Regeringen gjorde derfor mangfoldige Forsøg paa at faa

»Kosten« nedsat eller afskaffet, men Forsøgene strandede som Regel

paa Laugenes Modstand, idet disse var interesserede i at gøre Mestre

nes Kredse saa eksklusive som muligt og egentlig helst saa, at de nye

Mestre var Mestersønner eller Mesterdøtres Ægtefæller, noget der

faldt godt i Traad med Tidens Konservering af Embeder indenfor Slæg

terne. Derfor strittede Laugene ogsaa imod med Hænder og Fødder,

naar Regeringen for at lette Adgangen til Udøvelsen af et Haandværk

vilde afskaffe Mesterstykket, og her kunde Laugene jo tilmed staa

stærkt, idet de med Føje hævdede, at Mesterstykket var Garantien for,

at den nye Udøver af Haandværket virkelig forstod dette. For Slagter-

laugets Vedkommende laa Forholdene noget anderledes end for de

øvrige Laug. Der var saaledes ikke foreskrevet noget Mesterstykke,

hvad der saa sent som i Slutningen af det 18. Aarhundrede skulde blive

bebrejdet Lauget og blive brugt til at gøre gældende, at det ikke var

et egentligt Haandværkslaug, men derimod et Handelslaug,men desuden

var Antallet af Slagtermestre jo begrænset til det oftere omtalte Antal

25. Tiltrods for at Slagterne saaledes kom til at staa udenfor den Kamp,

som førtes mellem de andre Laug og Regeringen om Adgang til

Laugene, maatte de naturligvis dele Skæbne med disse og uden at kny

tage mod de Hug, som Regeringen uddelte, og som faldt paa baade

retfærdige og uretfærdige.

Hvilket Ceremoniel der er blevet udfoldet ved Optagelserne i

Lauget, ved vi ikke. De første Indførsler i den gamle Laugsbog lyder