Previous Page  43 / 215 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 43 / 215 Next Page
Page Background

42

Bestemmelsen atter findes i Skraaerne af 1668 og 1673, men er udeladt

paany i Skraaen af 1683.

De fleste af den nye Skraas Bestemmelser er iøvrigt ikke særlig

bemærkelsesværdige, idet de for Hovedpartens Vedkommende egentlig

kun er en Udformning af de gamle. Da Lauget desuden i det 17. Aar-

hundrede fik endnu tre Skraaer, vilde det føre alt for vidt, om vi her gav

os til at analysere de enkelte Bestemmelser. Desuden vil vi senere,

under Omtalen af Laugets Liv, komme til at beskæftige os med enkelte

af dem.

Det var, som sagt, 1623, at Slagterne fik ny Skraa, og 30. Oktober

1668 udstedte Præsident, Borgmestre og Raad atter en Skraa, men kun

fem Aar senere, 20. Marts 1673, udstedte Kongen atter en Skraa, og

endelig, 5. Maj 1683, fulgte den sidste, den som forblev gældende lige

til 1861, da alle Skraaer hævedes ved Næringsloven af 29. Decem­

ber 1857.

Skraaerne af 1668 og 1673 findes i Originaler paa Pergament opbe­

varede i Raadstuearkivet, medens Skraaen af 1683 nu findes paa

Københavns Bymuseum. Det kan her i Forbigaaende bemærkes, at

Skraaerne af 1668 og 1673 i 1874 købtes af Raadstuearkivet for en

Bagatel af 5 Rdl. Disse for Laugets Historie ret vigtige Dokumenter, der

ikke tidligere har været trykt, gengives her tilligemed Skraaen af 1683.

Slagternes Skraa af 30. Oktober 1668, givet af Præsident, Borg­

mestre og Raad.

(Indledningen, der er stærkt medtaget af Ælde og vanskelig at tyde,

udelades her.)

1.

Bewilgis dennem en aff Magistratens Middell, till att were deris Laugs

Directeur oc Forsuar, saa och till en Oldermand af alt Lauged vdwelgis

tuende forstandige Mend som for Magistraten paa Raadhused opkomme

schulle, och af huilche tuende de bequemst och døgtigst eragter, at were

Oldermand 1 Aar, och hannem tuende andre schichelige Laugsbrødre till

Hos Siddere beskichis, huis Nafne i Byens Bog schulle indtegnis, och Older­

manden med dennem foreleggis, deris Embede och Bestilling till Laugedz

Beste uden Argelist och Vnderslef forestaae, och till saadant at efterkomme,

schulle de paa en wisse Dag i Vgen, om saa offte Behoff giøris, forsamblis

paa en bequem Sted, och der forhøre och afhandle huis Klagemaall och

Stridighed mellem Slagterne self, saauelsom deris Suenne och Drenge kun­

de were indfalden /: dog Kongen och Staden sin Ret forbeholden :/ de