KøbenhavnsSlagterlaug

—

ret højtidelige; senere flyder de mere og mere ud i dagligdags, formløse

Ord, men vi tør vel tro, at der ved Optagelsen har været visse Former,

der ere blevne iagttagne.

Den første i Laugsbogen foretagne Indførsel gælder Optagelsen

al C h r i s t o f f e r S v e n d s e n »efter voris Biisideres Befaling och

Oldermand och menige Laugsbrøderis Beuilgning och Samtycke.«

»Och haffuer hannd loffuid och soerit paa sin Eed at ville vere Laugid

hørrig och lyddig, och att giøre sine Laugsbrødre det Schel hannd vil

hende och haffue, baade indenbyes och vde Byess. Och schall hand

giffue vdi Laugit thre gamble Daler och 1 Td. Rostocker 01.«

Den aflagte Ed tyder jo paa, at Edsaflæggelsen, som det sig hør

og bør, har været en meget højtidelig Handling. Nogle Aar senere

hedder det, at Recepienten lovede og svor ved Helgenes, eller Hellig-

aands, Ed og oprakte Fingre, og saa sent som i 1629 lovede og svor

han ved sin »Sjæl og Salighed og Helgenes Ed«. I 1668 sværger den

nye Laugsbroder for den aabne Lade ved sin gode Tro og Sjæls Salig

hed at være Lauget huld og tro inden- og udenbys, som det sig en

ærlig Mand vel egner og anstaar og deslige være Oldermanden, Bisid

derne og menige Laugsbrødre hørig og lydig og gøre den Skel, han vil

»hende og have.«

At Laugsbroderen saa sent som i 1629, altsaa omtrent hundrede

Aar efter Reformationens Indførelse, sværger ved »Helgenes Ed«,

tyder paa en god Del Konservatisme, og her kan samtidig nævnes

endnu et Eksempel paa Laugets Trofasthed mod det nedarvede. Om

kring 1550 afløses Betegnelsen Kødrnangere i officielle Dokumenter af

Benævnelsen Slagtere, men den gamle Laugsprotokol, der begynder

1576, bevarer stadig Navnet Kødrnangere. Først saa sent som i 1655

bruges Betegnelserne Slagtere og Slagterlaug, men det sker kun nogle

enkelte Qange, saa bruges Benævnelsen Kødmangerlauget igen konse

kvent lige til 1673, da de nye Privilegier træder i Kraft. Dog bruges

Benævnelsen Kødmangerlauget ogsaa ved Optagelser, der finder Sted

efter dette Aar, saaledes endnu i den sidst indførte, altsaa 1682. Det

konservative Laug har aabenbart haft meget svært ved at give Afkald

paa sit gamle Navn.

Den nye Skraa afskaffede Bestemmelsen om, at ingen kunde kom

me i Lauget uden at være »echte och ret.« Ogsaa Bestemmelsen om

ægte Fødsel havde Regeringen været imod, og nu faldt ogsaa den for

Reformerne. Udeladelsen blev dog ikke af længere Varighed, idet