KøbenhavnsSlagterlaug

—

Ved Vejerhuset havde Byen i Aarene efter 1660 et Antal Slagter

boder. Ud til Snaregade laa saaledes 9, der tidligere havde været benyt

tede til andet Formaal, medens to indrettedes til Slagterboder i 1678.

1674 byggedes

nye Slagterboder ved Vragerboden. Boderne ved

Vejerhuset bestod helt op i det nittende Aarhundrede og forsvandt først

i 1857, da Vejerhuset blev nedrevet, men i deres senere Aar, efter at

Boderne ved Nikolaj var opført, var de udlejede til andet Brug. Rester

ne af dem, et Murværk af gule Flensborgsten, blev fundet ved Udgrav

ninger omkring 1901. I Slutningen af dette Tidsrum fandtes der ogsaa

Slagterboder paa Graabrødretorv, eller rettere Ulfeldts Plads, men

disse Boder var kun Træskure, og Aarstallet for deres Oprettelse ken

des ikke.

1663 gav Kongen Befaling til at lade udvise og afmaale en bekvem

Plads, hvor »det lille Slagterlaug« kunde bygge deres Boder og falholde

deres Varer. Det er den eneste Gang, »det lille Slagterlaug« er fundet

nævnt, og det vides ikke, om det nogensinde har faaet Boder. I Borger-

skabsprotokollerne nævnes Gang paa Gang Personer, der har faaet

Borgerskab som »Smaaslagtere«, men der kendes ikke noget andet Slag

terlaug end Københavns Slagterlaug. 1688 fik en Del »Smaaslagtere«,

der ikke havde Raad til at gaa ind i Slagterlauget, Tilladelse til at fal

holde ferskt og grønsaltet Flæsk, Medister og andre lignende Varer paa

Torvene. Dette synes at tyde paa, at Smaaslagterne har været, hvad vi

nu om Dage vilde kalde Spækhøkere.

Endelig fik Hofslagteren Hans Hermandssøn 1670 Tilladelse til at

oprette en Slagterbod paa Slotspladsen for derfra at sælge sine Varer.

Med Hensyn til Handelen med levende Kvæg foregik der i dette

Tidsrum en Forandring, idet Byen fik en fast Markedsplads udenfor

Portene. 1671 fik nemlig Hofslagter N i e l s O l u f s e n Bevilling paa

at indrette et Kvægtorv med tilhørende Accisebod udenfor Vesterport.

Det var ikke netop filantropiske Hensyn, der drev Olufsen til Opret

telsen af denne for Byen gavnlige Institution, men han havde for-

pagtet Konsumtionen, og nu vilde han ved Anlæget af et Kvægtorv

og en Accisebod hindre Byens Borgere i at opkøbe og slagte Kvæg

uden at udrede Accisen. Paa Torvet kunde da enhver, Borger saa-

velsom Slagter, købe og indføre i Byen de Øksne, Køer, Kvier, Kalve,

Svin, Faar og Lam, som han ønskede mod at betale de fastsatte Af

gifter i Boden. Kvægtorvet fik Navnet T r o m m e s a 1e n af, at Mar

kedet aabnedes med Trommeslag. Lige til det nuværende Kvægtorv