KøbenhavnsSlagterlaug

—

»en halv Mand«, og de, der slet ingen fik. Kun to, Jens Madsen i

Mikkel Vibesgade og Lauritz Andersen i Fiolstræde, betegnes i Mand

tallet som fattige.

Medens Grundtaksten af 1668 stadig kun nævner det bestemte

Antal af 25 Slagtere, anfører Grundtaksten af 1689 23 Slagtere og 3

Enker. Saafremt Enkerne har haft Laugsrettighed, er Antallet alligevel

stadig 25, idet den ene af de 23 sikkert er Tøjhusslagteren. — Naar vi

ikke vil gaa nærmere ind paa Grundtaksterne, skal det blot nævnes, at

disse gennem Gaardenes Vurderingssummer giver et Begreb om For

skellen paa rig og fattig indenfor Lauget. N i e l s O l s e n i Skinder

gade besad saaledes en Gaard, der var vurderet til ikke mindre end

1000 Rdl. Fra ham og ned til den næste, C h r i s t e n J e n s e n i Løv

stræde, var der et Spring paa 600 Rdl., men Christen Jensen ejede

desuden to Gaarde i Klædeboderne og i Lille Kannikestræde, vurderede

henholdsvis til

200

og 300 Rdl. Disse to Slagtere har aabenbart været

Laugets rigeste Mænd. Christen Jensen var da ogsaa Laugets Older

mand iAarene 1648og 1650 og deltog som saadan i Valget af Frederik III.

og Prins Christian, den senere Christian V. Ni Ejendomme, der tilhørte

Slagtere, vurderedes imellem

100

og 300 Rdl., men tolv naaede ikke op

til 100 Rdl., og af disse vurderedes to saa lavt som til 20 Rdl. Det

Lighedsprincip, som tilstræbtes gennem de gamle Skraaer og gennem

den besværlige Adgang til Lauget, har aabenbart ikke kunnet gennem

føres. Vi ser da ogsaa, at selv om en Slagter, der døde 1713, var saa

velhavende, at hans Bo havde ca.

1200

Rdl. tilgode hos forskellige for

nemme Kunder for seks Maaneders Levering, saa udtaler Magistraten ti

Aar tidligere, at »de fleste Bagere og Slagtere er Stakler, og naar nogen

af dem ved Døden afgaar, findes der mere Gæld end Gods efter dem,

saa Kone og Børn sidde i Armod efter.«

Om Forholdet med Svende og D renge indenfor Slagterlauget, ved

vi kun lidet. Skraaen af 1496 siger om Svenden kun dette, at Mesteren,

der fæster Svenden, skal have to Brødre til Vidne paa, hvorledes han

fæstes, og at Fæstemaalet gælder til Allehelgensdag, d. v. s. 1. Novem

ber. Ogsaa Skraaen af 1623 kræver Vidner, men Fæstemaalet skal des

uden indføres i Laugsbogen, og hvis en Svend forsømmer sin Pligt

overfor Mesteren, skal han straffes efter Oldermandens Kendelse. Disse

Bestemmelser genfindes i de senere Skraaer, men i mere udvidet Form,

der tilsigter at give bestemte Forskrifter for Svendenes Pligter. Sven

den maa saaledes ikke gøre Mestrene Indpas i Næringen ved at slagte