71 / 215
—
70
—
Bede 1 Sk. og et Lam V
2
Sk. I de nærmeste Aar herefter steg Græs-
pengene stærkt, saa at en Hest kostede 3 Mark, en Ko IV
2
Mark og en
Ged 4 Sk. I de sidste Dage af sit Liv græssede Kreaturet gratis, men
dette blev aabenbart misbrugt, thi i 1676 klager Kæmneren over den
megen gratis Græsning af Slagtestude, Faar og Lam, og Aaret efter
siger han, at Slagterne misbruger deres Frihed og lader ikke alene
deres egne Stude, »men endog andre under deres Hjord i Huindrede-Tal
drive Nat og Dag.«
Medens vi er ved de Byrder, der paahvilede Slagterne, skal vi
ganske kort nævne et Par andre Pligter, som der ofte under de staaen-
de Stridigheder henvistes til fra Slagternes Side. Det var bl. a. For
pligtelsen til at møde ved Ildløs. 23. Juli 1689 udkom en Brandordning
for København, og denne paalagde bl. a. alle Bagere og Slagtere, som
holdt Heste, at holde Tønder og Sluffer i Beredskab. For Udeblivelse
kunde de idømmes en Mulkt af 10 Rdl.
Allerede før 1590 havde Magistraten i sine Vedtægter for Laugene
forbudt Slagterne at sælge Huder til andre end de i Byen bosiddende
Skomagere, og i 1617 befalede Kongen, at uberedte Okse- og Kohuder
ikke maatte udføres fra København, men skulde forbeholdes Byens
Skomagere. Denne Bestemmelse stod vistnok stadig ved Magt. 1687
klagede Slagterlauget over, at det i Toldrullen var Slagterne forbudt
at udføre deres Lamme- og Faareskind til fremmede Steder, hvorfor
Skindene, da der kun var ringe Afsætning for dem her i Byen, blev
liggende og fordærvedes. Kongen gav da 13. September Udførsels
tilladelse mod Told som sædvanlig. 1719 klagede Slagterne igen over,
at Lammeskind med Uld paa ikke kunde bruges i den kongelige Uld
manufaktur, hvorfor de fik Tilladelse til at udføre dem, dog at den, der
købte og udførte Skindene, med Slagternes edelige Attester skulde
bevise, at Skindene ikke kunde bruges i Uldmanufakturen, og at der
ikke var Faareskind imellem.
8
. Oktober 1734 udgik der en Forordning
om, at Stiftsbefalingsmændene i hver sit Stift og Magistraten i Køben
havn skulde fastsætte bestemte Priser paa Skind, som Garverne skulde
betale. Vilde Garverne ikke betale de fastsatte Priser, maatte Skindene
udføres. I Henhold hertil lod Slagterlaugets Oldermand forespørge ikke
blot hos Garverne, men ogsaa hos Handskemagerne, om de vilde mod
tage alle de Lammeskind, som kaldes Knælinger, som Slagterne laa
inde med, og om de herefter vilde modtage alle Lammeskind af enhver
Slags, som Slagterne kunde levere, og betale de fastsatte Priser. Her-