82 / 161
A rbe jd sfo rho ld osv., og navn lig m aa han i hve rt enke lt T ilfæ lde søge
a t læ re den træ ng end e og h an s F o rho ld at k end e gennem e th v e rt til
h an s R aad ighed s taa en d e Middel.
N aar H jæ lp søges, skal m und tlig H envende lse d e sangaaend e som
Regel ske af F am ilie fo rsø rge ren person lig til D is trik ts fo rs tand e ren i
de t D istrik t, i hv ilke t den træ ng end e h a r Rolig e ller, hvis han ingen
fast Bopæl h a r, da i de t D istrikt, i hv ilke t h an h a r ha ft Logis den sidste
Nat h e r i Staden. Begæ rer en gift Kone, d e r sam lev e r m ed Manden,
H jæ lp, m aa D is trik ts fo rs tand e ren , fo rind en H jæ lp tilstaas, fo rv isse sig
0 111
, a t de tte sk e r m ed M andens S am tykke og Vidende. Dog k an efter
Om stæ nd igh ed e rn e en foreløb ig H jæ lp tilstaas selv ud en M andens
Sam tykke , n a a r d e r e r Nød til Stede og de t m aa an tages, at Manden
forsæ tlig u n d d ra g e r sig sin Fo rsø rge lsesp lig t. Ligeledes k an Sygehjæ lp
tilstaas uden M andens S am tykke — i Konens Sygdom sfo rfa ld endog
efter T red jem a n d s Begæ ring — n a a r de t skønnes, a t H jæ lpen e r p aa
træ n g e n d e nødvend ig .
S aa frem t en D is trik ts fo rs tand e r paa and en Maade b live r v idende om ,
a t nogen in d en fo r h an s D istrik t lide r ligefrem Nød e ller e r h a a rd t træ n
gende til Sygehjæ lp e ller 1., e r de t h an s Ret — efter Om stæ nd ighede rn e
h an s Pligt — selv at
tilbyde
Hjælp, jfr. Fa ttig lovens § 29, 2. Stykke.
D e rim od k an F a ttigh jæ lp ikke ydes m od v edkomm end e s be stem te
Vilje, m ed m in d re h an e r ude a f S tand til a t raade fo r sig selv (sinds
syg e lle r
1
.).
Giver U ndersøge lsen til Resu ltat, a t den søgende ikke e r i en saadan
T rang , som h jem le r K rav paa F a ttigh jæ lp , afslaas Begæringen . I m o d
sa t F a ld fo rtsæ tte s U nde rsøg e lserne og Indstilling om H jæ lp gøres.
G ræ n se rn e fo r H jæ lpens S tø rre lse e r i sto re T ræ k ang ivne ved O r
dene i F a ttig lovens § 1 og 29. Hvad d e r m aa anses som »det nø d v en
dige«, k an kun b edømm e s i hv e rt enke lt T ilfæ lde og e r altid m e re e ller
m in d re relativ t. Til Vejledning e r de t i In s tru x en fo r D is trik ts fo rs tan
d e rn e ud ta lt, a t ligesom Fa ttigh jæ lp i alt Fa ld a ldrig b ø r væ re saa r u n
delig, a t den u n d e rs tø tted e de rved b live r b ed re stillet end de fattige,
som ved s to r Ø konom i s laa r sig igennem uden Fattigh jæ lp , saa ledes
b ø r d e r som Regel h e lle r ikke ydes F a ttigh jæ lp til a t opn aa Goder
a f en saad an Art, som fattige ud en fo r Fa ttigvæ sene t ikke kan fo r
skaffe sig.
Det følger dog a f sig selv, a t U nd e rstø tte lsen i m ange T ilfæ lde m aa
ræ k k e v idere end til de abso lu te L iv sfo rnødenhede r, saa ledes n a a r Fa ttig
væ sene t h a r m aa tte t overtage den fu lde F o rsø rge lse a f gam le e ller sva
70
FORUNDERSØGELSER — BEGÆRING OM HJÆLP — TRANGSBEGREBET