Forskønnelsen_1912

skoler og virket ved H en stillinger til Stat og

Kommuner m. m.

Det vild e være glædeligt, om d isse Bestræ

belser maatte blive mødt med Forstaaelse og

Velvilje af h ele Folket, saaled es at der ad Aare

kunde opnaas m ange gode og syn lig e Resul

tater rundt omkring i vort smukke lille Land.

Det p lan løse Byggeri efter tyske Godtkøbs

tegninger maa have en Ende. Det gæ lder om

at lære Befolkningen, at B ebyggelsen maa og

skal være d a n s k , og at de enkelte H u se der

for bør være ly se og venlige, praktiske og

sunde, tilfredsstillende alle moderne Krav.

H ver Hytte maa b ygges med en vis H e n 

syntagen til Omgivelserne, om den ikke skal

sætte en falsk T one ind i Harmonien. Intet

er vissere, end at det i Længden er b illigst at

bygge godt.«

FORSKØNNELSESBESTRÆBELSERNE

I KRISTIANIA

RISTIANIA har faaet sig en Forskønnel

sesforening, der im idlertid — saaledes

syn es det da i hvert Fald — arbejder under

ad skillig gunstigere Vilkaar end vor. Thi m e

dens vor Forening er en privat Forening, der

ikke altid er velkomm en, hvor den møder med

sin e Ønsker om lidt større Skønhed, er den

K ristiania-Forening en halvt kommunal For

ening, idet den bestaar af 6 M edlemmer fra

Magistraten (Ordføreren, første Borgermester,

Stadsarchitekten, B ygningschefen, R egule

ringschefen og Vejvæ senets Overingeniør)

sam t 8 andre paa 3 Aar valgte M edlemmer

(for T iden tre Architekter, en Maler, en B il

ledhugger, en Kunsthistoriker, en Redaktør og

en Forlagsboghandler). Foreningen, hvis offi

cielle N avn er »T ilsynsraadet for Byens U d 

seende«, traadte første Gang samm en den 14.

Juni 1910 og har for n y lig til de kommunale

Autoriteter i Kristiania oversendt sin første

Aarsberetning for 1910—1911. Rigtignok har en

D el af de Sager, der er arbejdet for, ikke

kunnet gennem føres (ligesaa hos os!), men

Indberetningen viser ligefuld t, at Interessen

for B yens U d seend e er i glæ delig Vækst, og

at der er givet Impulser, der sikkert vil sætte

Frugt i Fremtiden.

L igesom Forskønnelsesforeningen i Kjøben-

havn for nogle Aar siden fremførte et Forslag

til en ny Strandvej (efter Ingeniørerne Alex. Foss

og O. K. N ob els Plan) har T ilsynsraadets før

ste Opgave været at træde i Brechen for en

Strandpromenade, som ikke skulde forkludres

af en projekteret Jærnbanelinje, og det er T il

synsraadets Fortjeneste, at der om ikke længe

vil blive udskrevet en Konkurrence om Spørgs-

m aalets end elige Løsning.

Det meste af Beretningen har selvfølgelig

kun lokal Interesse. Vi vil dog ikke nægte os

Fornøjelsen at aftrykke følgende Udtalelse:

»Under sin enaarige Virksomhed er det

»blevet mere og mere klart, hvor magtes-

»løst i m ange Retninger Raadet staar, naar

»det gæ lder at hævde de Interesser, man er

»sat til at varetage. Man har da paa for-

»skellig Maade søgt at finde M idler til at

»søge denne Interesse vakt. Man har saa-

»ledes for næste Aar planlagt en D el Fore-

»drag om vore Parker, om moderne Byregu-

»lering o. s. v., l i g e l e d e s h a r m a n s ø g t

»et S a m a r b e j d e m e d » S e ls k a b e t fo r

» K r is t ia n ia B y s V el«, hvorved dette gam-

»le Selskab atter vil optage sin Virksomhed

»for B yens Forskønnelse, som det i tidligere

»Tid ogsaa havde paa sit Program . . .«

Dette at en kommunal Institution søger Sam 

arbejde med en privat Forskønnelsesforening,

er et Skridt, der her hjemm e er vel egnet til

at vække Opmærksomhed, fordi det vidner om

en Forstaaelse af Forskønnelsesbestræbelser

ne, som vi herhjemme ikke er forvænnet med.

Ganske vist er det fra kommunal Side (paa

T om and shaand !) med H enblik paa Forenin

gen for Hovedstadens Forskønnelse udtalt,

at Magistraten i Erkendelse af, at der ikke

blandt samm es Embedsmænd findes nogle,

der i særlig Grad repræsenterede de kunst

neriske Interesser, betragtede det som noget

værdifuldt, at der fandtes en Kreds af M en

nesker, der dannede en frivillig Kunstens

Garde. Men dette er dog kun Theori. Praksis

ser som bekendt ganske anderledes ud.