67 / 107
D en store H estekastanie ved R eform ert Kirke i Gothersgade.
TRÆERNE I BYEN
D
EN sidste Rest a f Volden m ed
de præg tige A h o rn træ e r ska l nu
sløjfes, og samm en m ed disse Vete r a n e r fo rsv inde r de fleste a f de
unge L inde, d e r blev p lan te t til E rsta tn ing fo r de V o ld træ e r, d e r 20—30
A ar tidligere m a a tte bo rt. Ganske
natu rlig t, a t »Forskønnelsen« h a r ønske t a t dvæ le lid t ved Spø rgsm aa le t
»T ræerne i Byen«.
G rønne T ræ e r i en By e r som Plant e r og B lom ster i en Stue. Et H jem
uden B lom ster m ang le r noget, og en
By uden T ræ e r e r lige saa ko ld og
kedelig.
Det e r ikke a lene F arven og den
b løde Form , d e r gør godt m ellem alt
det reg e lre tte og h aa rd e , det e r lige
sa a m eget det levende og skiftende
i M odsæ tning til det døde og stille-
staaende , og ligesom d e r i en Stue
m ed m ange P lan te r i V induet altid
hv iler en egen venlig Stemning som
en M indelse om de omhyggelige H æ n der, d e r p a s se r og p lejer disse leven-
II Aarg. 1912. Nr. 6
de Væ sener, saa ledes e r d e r over
en træ b ev o k se t By noget venligt og
hyggeligt, d e r v irk e r saa tiltalende i
Modsæ tning til al den megen F o rre tning, d e r ellers sæ tte r sit Præg p aa
a lt og alle. De g am le T ræ e r, d e r h a r
faae t Lov a t blive staaende , medens
sa a meget and e t omkring dem i Tidens Løb e r fo rand re t, ejer yderligere den samm e Væ rd i som gam le A rves ty k k e r i en Familie. Vi ved, a t de
h a r s ta a e t p aa samm e Plet, da vore
Bedstefo ræ ldre v a r unge; den Gang
G aderne laa i Mørke, n a a r Solen v a r
gaae t ned ; den Gang et T ræ stod næ sten lige saa godt i en By som ude
p a a L ande t.
Et sa a d a n t gamm e lt T ræ h a r gaae t
meget igennem . Siden det blev p lan tet, e r d e r komm e t Gas i Gaderne,
d e r e r komm e t Brolægning eller Asfalt p aa Kørebanen , T jæ rebe ton , Asfalt eller Fliser p aa Fo rtove t; de elektriske Ledn inger til Sporvognene, Te-
le fon traad e og Lysledninger k ry d se r
61