158 / 646
152
Andreas Leisner
kostningerne ved Forfattelsen af Mandtallerne til Aarets
Renovationsskat; og at han 22. Jun i 1813 fik Udgifterne
til trykte Kvitteringer for Næringsskatten, til Kontorhold,
Skrivematerialier o. a. godtgjort — »dog forekommer det
os, at Priserne, fornemmelig paa Papiret, overstiger de
gangbare Priser«.
Ogsaa Overformynder blev han. I Statskalenderen
staar han opført som saadan fra 1811; 1815 kaldes han i
en officiel Skrivelse forhenværende Overformynder. Der
falder et eget Lys over denne hans Virksomhed fra N. C.
L. Abrahams’ »Meddelelser af mit Liv«. Denne fortæller
(S. 153) om sin Principal, Prokurator N. C. Bjerring,
»den lille Marat«, at hans Procedure var »udspækket med
bidende Vittigheder og morsomme Citater. Disse an
vendte han især, naar han, hvilket skete temmelig tidt,
kom til at procedere mod Magistraten, en Autoritet, paa
hvilken han havde et Horn i Siden. Jeg erindrer saa-
ledes, at da han i den dengang famøse Overformynderisag
var Defensor for Skipper Leisner, der af Magistraten var
udmeldt til Overformynder, udviklede han, hvorlunde
denne Mand burde frikjendes for Ansvar, da han var en
med Regnskabsvæsen og deslige ubekjendt Mand, hvem
der mod hans Villie var blevet paalagt et borgerligt
onus,
som han helst vilde være fri for, men ikke kunde afslaae,
»og«, tilføjede han, »Leisner kunde ikke engang støtte
sig til det gamle Ordsprog: Den, Gud giver et Embede,
giver han ogsaa Forstand, thi Magistraten havde givet
ham Embedet, men den havde ikke Forstand at give
ham«.«
Noget har der været om hans svigtende Evne til at
udfylde Stillingen. Han synes at have paataget sig for
mange Opgaver. I 1815 nedsattes en Kommission til at
undersøge det københavnske Overformynderis Forfatning.
Forskellige Spørgsmaal, Kommissionen stiller, vedrører
Leisner: »Paa hvor lang Tid har Overkrigskommissær