153 / 646
Fra Martsdagene 1848
147
og takkede for den Hæder, der vistes ham. Jeg, der stod
med Ryggen mod en Brandpost, der var anbragt paa
Gangstien ved Kongens Have, mærkede, at man brugte
min Skulder som Trin, og vilde afværge dette, men blev
ikke lidt overrasket ved at se, at en Mand klamrede sig
fast til Posten og snart naaede saa højt op paa den som
muligt; derfra udbrød han: »Længe leve Danmark til Ej-
deren!«, hvilket af Mængden besvaredes med et vældigt
Hurra! og Hurra igen, saa det rungede. — Dette »Leve«
vækkede mig, fra dette Øjeblik regner jeg min statsbor
gerlige Fødsel, tbi det gav mig ligesom et Skub hen imod
Forstaaelsen af Tiden og af, hvad den bar i sit Skød. En
let Banken paa min Skulder fik mig til at se .til Siden,
min Kommandersergent stod der og betydede mig, at jeg
gjorde klogest i at gaa hjem og ikke deltage i »Gade
opløb«. Noget slukøret gik jeg, adlydende hans Befaling.
Nogle Dage efter var der atter ved Middagstid en
Mængde Mennesker samlet i Kronprinsessegaden tæt op
mod Gothersgade. Det var de holstenske Afsendinge, det
gjaldt; de var førte derhen for at undgaa det opbragte
Folks Molest, som truede dem paa Grund af de uforskam
mede Fordringer, de bragte. F ra et Vindue i øverste Etage
raabte en Mand ned til Mængden: »Vi er anbetroede til
det danske Folks Ære.« »Ja vel«, blev der svaret, »kom
bare herned.« — De kom dog ad en hemmelig Vej og
uden Ulempe her fra Byen.
Ved store Opslag paa Gadehjørnerne opfordredes til
Møder, for at der kunde blive taget Beslutning om almin
delig Væbning; Øvelser i Vaabenbrug var alt paabegyndt
af de uøvede af alle Stænder. Kongelig Skuespiller Phister
og flere Standsfæller deltog, husker jeg; han var i min
Broders Trop.
Kongens Bekendtgørelse til sit Folk om, at ban ikke
gik ind paa Holstenernes Forlangende, løftede Stemnin
gen højt; han sagde deri, at hvis de holstenske Stænder
1 0
*