HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

Fra Martsdagene 1848

145

der ikke; man sagde, at Kongen var meget syg, og Prinsen

paa Grund deraf ikke forlod Amalienborg, hvor han boede

i et af Palæerne, men kun aflagde den syge Konge Besøg

af og til. Jeg havde da at melde mig der, hvilket jeg

gjorde.

Det var med hankende Hjerte, jeg gik op ad den

brede Hovedtrappe i Slottet til Ordonnansværelset og ban

kede paa Døren; den var det tilladt at hanke paa, før

man traadte ind, ikke saaledes paa den, der førte ind til

Prinsen, den skulde uden »Paabanken« med et kort Greb

rives op og smækkes i. — Naa, ind kom jeg da, og med

fornøden Sikkerhed tænker jeg, tbi Hs. Højhed tilnikkede

mig et »Det er godt«, og efter at være kommen ud, uden

at vise ham Ryggen, trak jeg først Vejret atter frit. P rin

sen aflagde i Løbet af Eftermiddagen og Aftenen Besøg

hos Kongen og saa meget nedslaaet ud, hver Gang han

vendte tilbage; sidste Gang sent paa Aftenen, da han

vendte tilbage, sagde Kammertjeneren, at han havde sagt:

»Nu er der ikke Haab mere.« Sent fik jeg Lov til at gaa

hjem. Paa Amalienborgplads stod en Mængde Mennesker

for at afvente det Øjeblik, der skulde bringe dem Vished

om Kongens Død. — Morgenen efter blev det bekendt,

at Christian VIII var død den foregaaende Aften.

Generalmarchen blev slaaet overalt i Byen. Trop

perne skulde forblive i Kasernerne for senere paa Dagen

at tages i Ed til den nye Konge, Frederik VIL Jeg som

Ordonnans passerede Kaserneporten; men forinden jeg

gik til Prinsen, begav jeg mig hjem til min Moder, hos

hvem jeg havde mit Hjem ilden for Tjenesten, og fortalte,

hvad der var sket.

Min Moder og Søster græd, og jeg vel ogsaa; men en

Kop Kaffe trøstede mig. Om Formiddagen fulgte jeg

Prinsen til Eksercerhuset, hvor Edsfæsteisen af Garni

sonen fandt Sted, og jeg aftraadte derefter som Ordon

nans.