![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0147.jpg)
Bad ere og bartskærer
141
så er nået frem til hoffet, vides ikke, men i 1780 blev
en ny ansøgning indsendt gennem arveprins Frederik og
af kancelliet sendt til collegium medicum, der udtalte,
at vel var det bekendt, at den kirurgiske kommission
havde indstillet, at henlægge badstuevæsenet under det
kirurgiske amt; men da dette endnu ikke var approberet
[og aldrig blev det], og der såvel fra moderens som søn
nens side var overtalende omstændigheder, og sønnen var
duelig og havde vundet publikums bifald, anbefalede
kollegiet ansøgningen, hvorefter J. F. Reinhard 29. De
cember 1780 fik bevilling til at bruge baderprofessionen
og tillige øve barberen, med hvad deraf dependerer, på
samme måde som de andre nuværende badere er forundt
og uhindret af barberamtet.
Århundredet ud skete der nu ingen forandring med
haderne, men i 1803 var af de privilegerede badere kun
Reinhard tilbage, der da var en gammel mand, thi kort
før var de to andre badere Rost og Griindel ved Frede
riks Hospital døde x). Rosf s brodersøn, barbersvend J o-
b a n H e n r i k R o s t, der var født c. 1766, indgav da
ansøgning om at få onkelens bevilling; kirurgisk akademi,
til hvem retten om at udtale sig i den slags anliggender
nu var overgået ved dets oprettelse i 1785, erklærede, at
der hidtil altid havde været tre badere i København, men
ingen af disse havde mere nogen egentlig badeindretning,
der nu kun fandtes på Frederiks Hospital; de havde levet
af at barbere, kopsætte, årelade, sætte igler og lavement.
9 Den første, ved Frederiks Hospital i 1757 ansatte bader
F r a n t s B u c h in g e r døde i 1766 og blev efterfulgt af A n to n
G r iin d e l, der ægtede lians enke og døde 1803; som boende på ho
spitalet anføres ingen af dem i mandtalslisterne fra den tid eller i
Vejviseren fra 1770 og senere. Grunders anden hustru fik tilladelse
til at fortsætte forretningen med svend indtil 1831, da hun enten
afgik eller døde, hvorefter amtskirurg J o h a n C li r is t a n B e r n h a r d
W it t e n b u r g blev ansat og beholdt stillingen til sin død 1842.