143 / 646
Badere og bartskærer
137
havde sådan bevilling, anbefalede den også Printz dertil;
af en senere erklæring fremgår det dog, at magistraten
har anset en sådan bevilling for rent personlig. 3. No
vember 1749 fik han bevilling som bader og til at barbere
og årelade, men han måtte ikke give sig af med sårlæge
virksomhed eller udhænge skilt.
Hvad sej udholdenhed kan føre til, er C o n r a d
C h r i s t i a n W u n d e r et godt eksempel på. Han var
født c. 1727 og havde lært baderkunsten både udenlands
øg i København og søgte første gang 1751 om bevilling
til at indrette en badstue i Rosenborg og Amalienborg
distrikt, kopsætte og årelade, med den begrundelse, at de
tre badere i byen ikke udgjorde noget lav; men da bart-
skærlavet frarådede andragendet som unyttigt og skade
ligt for det, blev det afslået. Da det ikke lykkedes ad
den vej, fik Wunder Roth’s enke, der havde været gold
amme hos kongen og fortsat mandens virksomhed, til
1753 at ansøge om at måtte afstå forretningen til ham,
som længe havde hjulpet hende, men fik afslag; gentagne
ny ansøgninger fra hende og Wunder 1753 og 1754 blev
ligeledes afslåede, og 1754 døde vistnok enken, thi da blev
Roth’s bevilling kasseret. Så opgav Wunder for en del
år sagen og synes i den tid at have ernæret sig som
chagrinfabrikør og dristig kvaksalver; men 1761 tog han
atter fat og søgte i dette og det følgende år tre gange om
baderbevilling, men fik stadigt afslag; en fjerde ansøg
ning, i 1762, synes at have gjort kancelliet træt af sta
digt gennem magistraten at få sagen frarådet af bart-
skærlavet, i alt fald blev den denne gang sendt til colle-
gium medicum, som oplyste, at der nu var 5 badstuer 1)
i byen, medens
4
kirurgiske amter stod ledige, fordi ingen
9 Ved Frederiks Hospitals oprettelse 1757 var der her blevet
ansat en bader, hvis hverv var at give medicinske bade, sætte igler
og kopper, barbere og rage læderede hoveder etc. Det var ham ikke
tilladt at praktisere.