138 / 646
132
Badere og bartskærer
en opskåren død hund fra Hess’ hus hen til Kretschmer’s
og lægge den med hovedet op mod dørtærskelen; ved
politiretten hlev de begge dømte til at bede Kretschmer
om forladelse og erklære, at de ikke havde haft til hensigt
derved at tilføje ham nogen tort, og svenden, der havde
fået drengen til at kaste hunden, tillige til en bøde på
2
rdl.; drengen gjorde straks afbigt, men svenden næg
tede at gøre det og måtte så vandre i arrest, indtil han
bekvemmede sig dertil.
Hvor hadsk barberernes stemning var mod Kretsch
mer, viser en meddelelse af O. Nielsen om, at barber-
amtet ligefrem lagde råd op
0111
at få ham dømt ved falske
vidner, hvorom der skal findes en retssag, som det dog
ikke nu er lykkedes at opspore.
Kretschmer må dog sikkert have været en både dyg
tig og anset mand i sit fag, thi 1728 blev han kamm er
tjener og kirurg hos prins Carl, med hvem han i reglen
opholdt sig på Vemmetofte, hvor han efter prinsens død
1729 forblev i samme stilling hos prinsesse Sophie Hedvig.
Ved denne ansættelse skete der nu det ret mærkelige,
at C. Sulze derefter fik samme privilegium som Kretsch
mer til både at være bader og kirurg, men samtidigt
synes Kretschmer at have beholdt sit privilegium og
ladet en svend, Johan Georg Franck, styre forretningen
sammen med hustruen, der vistnok er hieven boende i
København, thi i begyndelsen af 1732 søgte han om kon
firmation af sit privilegium. Magistraten erklærede he r
om, at når supplikanten selv vil bo her i byen og bruge
baderiet og kirurgien og ikke lade nogen svend nedsætte
sig derpå under skin af, at det skete for ham og hans
regning, mens han selv bliver boende på landet, hvorved
harberamtet og de andre badere fornærmes, kunde den
anbefale konfirmationen, der så bevilgedes ham; og det
ser ud, som om magistraten har ventet, at han vilde gøre
det, thi da i samme år Christopher Fischer, der havde