136 / 646
130
Badere og bartskærer
Nogle måneder før Friis havde J o h a n H e n r i k
B e c h m a n n ,
1
. Februar 1712, fået borgerskab som
bader; nogen bevilling for ham har heller ikke kunnet
findes; han synes at have gået bartskærerne stærkt i næ
ringen og var jævnligt i åben strid med dem; i 1714 k la
gede bartskæram tet over flere fuskere, men navnlig over
Bechmann, der i kontagionens tid (1711) ganske var und
veget byen, medens bartskæram tet var blevet og havde
vovet liv og blod, hvorved snart den halve del af mestre
og svende havde tilsat livet; da Bechmann ikke alene selv
drev fuskeri, men også holdt svende og drenge, bad amtet
om, at det måtte forbydes ham at gøre dem indpas. Po
litikollegiet udtalte, at ingen bader må gøre barbererne
indpas, men blive ved deres badstue og kopsætning, hvor
til dem da kunde tillades at barbere folk de tvende bad
stuedage om ugen i deres egne huse, men både inden og
uden huset at kopsætte, og hertil sluttede konseilet sig.
Det hjalp dog ikke; fra 1718 kendes en regning fra
Bechmann på 2 rdl. for at have behandlet en parykmagers
treårige søn og leveret medikamenter, og i 1721 udtalte
han ligefrem i en ansøgning, at han i de
10
år, han havde
været i København, havde praktiseret kirurgi, som hans
lærebrev viser, at han har lært, og hjulpet mange, som
helt var blevet forladte af andre kirurger her i byen,
hvorfor bartskæram tet har fattet stort had til ham og
nu fået politimesteren til at forbyde ham at praktisere
kirurgi og kun at være bader, hvoraf han ikke kan leve,
hvorfor han beder om ligesom den anden bader Kretsch
mer at måtte bruge begge professioner.
Om dette andragende udtalte det medicinske fakul
tet, at det stred mod amtsprivilegierne, og at han måtte
lade sig eksaminere først. Det ha r dog næppe behaget
ham, og året efter, 1722, fik amtet ham idømt en mulkt,
fordi hans svend havde trukket en tand ud på en patient
og tilmed brækket kæbebenet; men desuagtet påstod