Previous Page  133 / 646 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 133 / 646 Next Page
Page Background

Badere og bartskærer

127

breve de anno 1583 og 1698 tillader haderne på en del steder

i Schlesien Wundartzenei, åreladen og bækkens udhængelse,

så limiteres dog alle disse koncederede friheder ved den

1 9

de

og sidste artikel, som endes med denne restriktion og klausul:

At det dog ikkun må ske in casu necessitatis og h v o r in g e n

b a r b e r er forhånden, såsom haderne ellers skal entholde sig

fra alt sådant, efterdi det skulde geråde barberernes og deres

professions samt gamle rettigheders præjudicium.

Så ses også af den for os af haderne selv producerede

ekstrakt af Malmø rådstueprotokol af 9. Okt. 1701, at det ved

kongen af Sverigs brev sub dato 17. Sept. 1685 er forbudet

haderne at befatte sig med sådanne kure og bestillinger, som

egentlig til kirurgien henhører.

5. Omendskønt nogle af haderne kan have lært noget af

chirurgiæ, så ses ikke, at det er dennem tilladeligt det at ekser­

cere nogetsteds, hvor andre derved i deres brød præjudiceres.

Og om enhver, som havde lært noget enten af barberkunsten

eller af noget håndværk, det her frit måtte øve, da skulde

synes, at bartskærerne og de andre lavs privilegier og artikler

var dennem til ingen nytte eller forsvar.

6. De friheder, som bartskæren Grossmann i Nibe og

baderen Johan Struntz i Næstved haver erlanget til badstue

at indrette, ses ikke at kunne være nogen i disse benævnte

små stæder til hinder i deres næring, efterdi ingen barber

der med sådanne privilegier er benådede som her i staden.

7. Er det ikke sædvanligt, at en mand bruger to profes­

sioner, helst imod andres privilegier og ældgamle ordninger;

og haver bartskærerne forklaret, at dersom haderne skulde

nyde det, som de her forlanger, da skulde det synes profitab­

lere for bartskærerne, om de kvitterede deres kirurgiske profes­

sion og antog badstuer med sådanne privilegier.

8. En bartskær her i staden må have sit attestatum exa-

minis fra facultate medica og tilkøbe sig sin frihed at blive

mester i lavet, som ovenmeldt er, så må og bartskærerne når

militien eller flåden udruster, forskaffe dertil dygtige svende,

eller når disse ikke kan haves, som de kan forlade sig på, da

mestrene gå selv med, hvorimod haderne ikke beviser sig noget

af alt dette at have præsteret.

Efter hvilke omstændigheder og eftersom det, som ha­

derne begærer, er bartskærernes daglige brød og egentlige

profession, hvoraf de skal leve, vi allerunderdanigst ikke kan