![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0133.jpg)
Badere og bartskærer
127
breve de anno 1583 og 1698 tillader haderne på en del steder
i Schlesien Wundartzenei, åreladen og bækkens udhængelse,
så limiteres dog alle disse koncederede friheder ved den
1 9
de
og sidste artikel, som endes med denne restriktion og klausul:
At det dog ikkun må ske in casu necessitatis og h v o r in g e n
b a r b e r er forhånden, såsom haderne ellers skal entholde sig
fra alt sådant, efterdi det skulde geråde barberernes og deres
professions samt gamle rettigheders præjudicium.
Så ses også af den for os af haderne selv producerede
ekstrakt af Malmø rådstueprotokol af 9. Okt. 1701, at det ved
kongen af Sverigs brev sub dato 17. Sept. 1685 er forbudet
haderne at befatte sig med sådanne kure og bestillinger, som
egentlig til kirurgien henhører.
5. Omendskønt nogle af haderne kan have lært noget af
chirurgiæ, så ses ikke, at det er dennem tilladeligt det at ekser
cere nogetsteds, hvor andre derved i deres brød præjudiceres.
Og om enhver, som havde lært noget enten af barberkunsten
eller af noget håndværk, det her frit måtte øve, da skulde
synes, at bartskærerne og de andre lavs privilegier og artikler
var dennem til ingen nytte eller forsvar.
6. De friheder, som bartskæren Grossmann i Nibe og
baderen Johan Struntz i Næstved haver erlanget til badstue
at indrette, ses ikke at kunne være nogen i disse benævnte
små stæder til hinder i deres næring, efterdi ingen barber
der med sådanne privilegier er benådede som her i staden.
7. Er det ikke sædvanligt, at en mand bruger to profes
sioner, helst imod andres privilegier og ældgamle ordninger;
og haver bartskærerne forklaret, at dersom haderne skulde
nyde det, som de her forlanger, da skulde det synes profitab
lere for bartskærerne, om de kvitterede deres kirurgiske profes
sion og antog badstuer med sådanne privilegier.
8. En bartskær her i staden må have sit attestatum exa-
minis fra facultate medica og tilkøbe sig sin frihed at blive
mester i lavet, som ovenmeldt er, så må og bartskærerne når
militien eller flåden udruster, forskaffe dertil dygtige svende,
eller når disse ikke kan haves, som de kan forlade sig på, da
mestrene gå selv med, hvorimod haderne ikke beviser sig noget
af alt dette at have præsteret.
Efter hvilke omstændigheder og eftersom det, som ha
derne begærer, er bartskærernes daglige brød og egentlige
profession, hvoraf de skal leve, vi allerunderdanigst ikke kan