126
Badere og bartskærer
forbinde, så at de fra andre steder har måttet forskrives og'
undertiden sådanne måtte antages, som i deres kunst ikke
havde den kendskab, som det sig burde, så er da deres tal
blevet forøget og forordnet, at enhver før sin indtrædelse i
lavet skal give 300 rdl. Hvorpå den efterfølgende 5. artikel
ekspresse byder: At ingen skal understå sig imod bartskær-
lavet at fuske med at barbere, forbinde, årelade eller hele
noget sår eller skade, hemmelig eller åbenbar, under 12 rdl.
straf, så tit det overbevises.
2. Da bartskærerne anno 1685 supplicando allerunder
danigst havde andraget, at de befrygtede sig nogen indpas fra
de refugierede af den reformerede religion, blev det stadens
magistrat sub dato 28. Juli i samme år allernådigst anbefalet,
at eftersom det ej var hans maj.’s allernådigste intension at
præjudicere de sluttede lav i deres privilegier, så skulde be
meldte magistrat ikke tillade bartskærerne nogen indpas at ske.
3. Endogså er den højstsalige herres særdeles omhu for
dette lavs konservation ydermere deraf at kende, at, da anno
1685 blev foredraget, hvorledes den kgl. jagtbarber Thomas
Eton søgte at gøre lavet indpas, da haver hans maj. sig aller
nådigst påtaget ved ordre til overrentemester Brandt af 24.
Marts i samme år at lade betale til oldermanden de 300 rdl.,
som Thomas Eton ellers for at indtages burde at have g iv e t1).
Deslige summa hans maj. atter igen ved allernådigste ordre
til overrentemesteren af 9. Marts 1686 lod betale for Joseph
Sabaterij af den reformerede religion, som pengene ej selv
kunde tilvejebringe, på det bartskærlavet dog ikke i dets ret
tighed skulde ske for kort.
4. Hvad angår fremmede potentaters til haderne i deres
lande givne privilegier, som haderne her i staden sig påberå
ber, da befindes kong Ludovici af Bøhmen brev de anno 1522
aleneste at sukkurere hadernes æstimation, at de skal holdes
lige med andre lav, hvorhos dennem et våben er givet at bruge.
Og omendskønt kejser Rudolphi 2di og itzige kejser Leopoldi
l) Eton fik 10. Nov. 1683 privilegium som jagtbarber, men lavet
må vist have nægtet ham optagelse, thi 1684 befalede kongen, at han
skulde optages i lavet, men ved resolution af 24. Marts 1685 blev
han fritaget for at være i lavet. Da dette frygtede for, at han ikke
skulde nøjes med jagtbarberembedet og skade bartskærerne, købte
kongen ham en amtsrettighed for 300 rdl., hvorefter han 6. Marts
1686 blev optaget i lavet.