HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn1Række

128

Badere og bartskærer

befinde, at baderne er beføjede til nu paa ny igen at formere

disse prætensioner, som synes at hensigte til denne stads

barberembedes afbræk og den nu her skellig vel etablerede

kirurgiske professions svækkelse, hvorved i fremtiden eders

kongl. maj.’s tjeneste måtte forsømmes og publikum lide. Thi

eftersom bartskærernes eneste brug og næring består udi åre

laden, ragen og skader at forbinde, da dersom de herudinden

skulde lide nogen afgang, da blev det dennem besværligt derpå

svende og drenge at holde. Dersom det og baderne skulde

blive tilladeligt bækner at udhænge, da fornemmer vi, at det

ikke aleneste vilde blive en med de sensibleste poster for bart-

skærerne, men at endogså desordres og kollisioner imellem

begge parternes folk og svende, ja vel endog ulykker deraf

kunde blive at befrygte.

Men eftersom bartskærerne for engang at nyde rolighed

omsider anno 1700 befindes at have været til sinds baderne

dette ene at tilstå og tillade, at de udi deres huse måtte rage

skæg de to badstuedage i ugerne, men ej videre under vis

straf, da

0111

disse her nuværende 3 badere enten for deres

personer eller videre denne frihed må nyde, det indstilles i

dybeste underdanighed til eders kongl. maj.’s allernådigste

godtfindende; desligeste om ikke allernådigst måtte behages,

at det såvel til at hindre begge parterne at overgå deres græn

ser, som til mangt et fattigt menneskes frelse, alvorligen måtte

forbydes bartskærerne og baderne sig med patienters indvortes

kur og medicins forskrivelse at befatte under anselig mulkt til

stadens fattige; hvorved da både eders kongl. maj.’s hr. faders,

salig og højlovlig ihukommelse, sub dato 4. Dec. 1672 udi

dansk, latinsk og tysk sprog udgangne forordning kunde

holdes i tilbørlig observantz, som udi dens 28. artikel lyder:

»At ingen chirurgus må under tilbørlig straf forordne eller

præparere nogen medikamenter for deres patienter indvortes

at bruge, langt mindre purgantia, vomitoria, sudorifera, pec-

toralia, opiata, cordialia etc.; og det derforuden geråder til det

gemene bedste, at de her i lang tid sig indsnegede misbrug,

hvorved mange af undersåtterne var bragt i livs- og levneds

fare, derved kunde hæmmes.«

Underkastendes al ting eders kongl. maj.’s allernådigste

velbehag og decision og forbliver med trolydigste devotion og

respekt o. s. v.