140 / 646
134
Badere og bartskærer
baderkunsten ej vedkommer kirurgien, og som denne er
af stor vigtighed og pågælder folks liv og helbred, så
forstår ikke enhver bader kirurgien; derfor mente magi
straten, at det ikke er tjenligt at tillade hende at holde
folk på kirurgien i henseende til de farlige suiter, deraf
ved uerfarne folk kunde flyde, og til den »Nachdel«, det
er for barberamtet; men ved baderinstitutionen kunde
hun konfirmeres uden præjudice, da der kun er een bader
her, og derved vel vinde brødet til sig og sine.
Nogen afgørelse faldt dog ikke, thi kort efter for
lovede enken sig med mandens svend J o h a n J o s e p h
R o t h (f. c. 1703), der da indgav ansøgning om at få
bevilling som bader og tillige til at barbere, årelade og
hvad videre til professionen hører, da ingen kan ernære
sig af badstuen alene formedelst den store pågående om
kostning; han og enken vilde da stræbe at bygge et be
kvemt hus og indrette en forsvarlig badstue.
Magistraten henholdt sig til den erklæring, som den
havde givet, da enken søgte om privilegium; den fandt
en sådan bevilling at være af en farlig konsekvens og
skadelig for barberamtet, og resultatet blev da, at Roth
19. Oktober 1731 fik bevilling som bader og tillige nyde
frihed med barberen, åreladen og hvad hans profession
og videnskab kunde medføre, som Sulze har været til
ladt; han indløste dog ikke denne bevilling, men da han
året efter havde ægtet enken, fik han 2. Januar 1733 en
ny med den tidligere enslydende bevilling; allerede 1737
døde han (begravet 19. Oktober), hvorefter enken vist
har siddet med privilegiet og ladet forretningen styre af
en svend, indtil hun døde i 1754.
Siden 1691 havde der efter løfte kun været givet
privilegier til tre badere ad gangen, men 1734 benyttede
regeringen tilføjelsen, »indtil vi anderledes derom til
sigendes vorder«. I begyndelsen af dette år søgte nemlig
J o a k i m C h r i s t o p h R e i n h a r d , f. c. 1704, om