141 / 646
Badere og bartskærer
135
bevilling som bader, skønt der da var de bestemte tre;
da magistraten erklærede, at disse næppe havde det dag
lige brød, blev andragendet afslået, men da Reinhard’s
svigerfader, en i øvrigt ubekendt Johan Muller, der i 30
år havde været i kongens tjeneste som militær, på ny
ansøgte for ham, fik han 15. Oktober 1734 bevilling som
bader samt tillige at eksercere barberen og hvad deraf
dependerer. Efter Reinhard’s død — han blev begravet
2. Marts 1767 — søgte sønnen Johan Frederik Reinhard
om faderens privilegium, men fik til svar, at så længe
moderen levede, kunde han forestå badstuen på hendes,
men ikke på egne vegne; derefter søgte moderen om kon
firmation på privilegiet, og at sønnen måtte få det efter
hende, men opnåede kun konfirmation for sig selv.
Efter Bechmann’s død i slutningen af 1736 forlovede
enken Anna Dorothea sig snart med J o h a n G e o r g
l i g n e r , f. c. 1693, der under mandens lange svaghed
havde været svend i hadstuen; og for denne søgte hun
nu om, at han måtte forundes det samme privilegium,
som manden havde haft, både som bader og at bruge
sin kirurgiske videnskab indvortes og udvortes — om
indvortes stod der dog intet i Bechmann’s bevilling. Denne
gang blev det medicinske fakultet spurgt, og det frarådede
det bestemt; at han skulde bruge sine kirurgiske viden
skaber, som han dog aldrig før har lært, var sandelig stor
synd, thi på den måde kunde han som hans formand
impune dræbe folk; bevillingen, som han fik 5. April
1737, lød da også kun på at holde badstue, men ikke selv
at praktisere kirurgi eller i nogen måde at gøre bartskær-
amtet indpas; men hermed, erklærede han, kunde hver
ken han eller enken nøjes, thi af baderiet alene kunde
ingen leve; først i 1738 søgte ligner da atter om at måtte
eksercere kirurgien ligesom de andre badere, men fik af
slag, og bedre gik det ikke enken med hendes fem børn,
der umiddelbart derefter hele to gange ansøgte om, at