146 / 646
140
Badere og bartskærer
og årelade, men ikke foretage kirurgiske kure, og han
fortsatte forretningen til sin død 20. Marts 1803.
Et forsøg, som en barbersvend C h r i s t i a n F r e-
d e r i k S t r i v i n g i foråret 1771 gjorde på at blive
badstuemand, førte ikke til noget. Han havde i
7
V
2
år
været badstuesvend, men havde ikke råd til at købe sig
et barberamt. Magistraten siger
0111
ham, at han er et
ganske ungt menneske, der ikke har taget eksamen; havde
han kunnet det, vilde han ventelig ikke have søgt
0111
at
blive badstuemand, hvoraf der er tre, som ikke deraf kan
have ophold, når de ikke tillige praktiserede kirurgi, hvad
ikke alene er til skade for amtsbarbererne, men endog
farligt for publikum, der betror sig under deslige ukyn
dige folk.
Den mand, der kom til at slutte rækken af de privi
legerede badere i København, var J o h a n F r e d e r i k
R e i n h a r d , søn af bader Joakim Christoph Reinhard
og Anne Cathrine Midler, der efter mandens død c. 1768
havde fortsat forretningen med sønnen som svend til 1777,
da hun søgte om at måtte afstå den til ham, hvilket m a
gistraten anbefalede. Kancelliet henviste sagen til den
året i forvejen nedsatte store kommission til kirurgiens
fremme, som henstillede at udsætte den, da bartskærlavet
på grund af den fornærmelse, som af adskillige uberet
tigede, endog badere, blev tilføjet det, havde andraget
om, at der indtil videre ingen ny privilegier måtte blive
givet til badere, da amtet, når de nuværende badere ud
døde, vilde være villigt til at oprette de fornødne bad
stuer og oplære unge mennesker i baderprofessionen a) .
Sagen blev da udsat, og det samme skete med en ny
ansøgning fra moderen i 1778. Ad hvilke veje moderen
') Hvor ringe betydning der da tillagdes haderne, fremgår deraf,
at der i det 1771 udarbejdede forslag til en ny medicinalordning ikke
findes særlige bestemmelser om baderne, som dog endnu fandtes
forslaget fra 1752.