144 / 646
138
Badere øg ba riskære r
vilde købe dem; kollegiet mente derfor,, at 5 badstuer var
tilstrækkelige; da desuden Wunder i flere å r uberettiget
havde påtaget sig kirurgiske kure, som havde været for
vovne og dumdristige, frarådede det at give tilladelse for
tiden og vente, indtil en af de nulevende badere afgik.
Hertil sluttede konseilet sig
8
. Juli 1762; men umiddel
bart derunder står i supplikprotoko 1 len: »Bevilges 10.
Marts 1763.« Hvad der her er sket, lader sig ikke oplyse:
nogen ny ansøgning ses ikke at være indgivet; men 18.
Marts 1763 udstedtes bevilling for ham som bader og
barber, som han beholdt til sin død 24. April 1807 “).
Samme efterår, som Wunder i foråret havde fået
privilegium, gjorde haderne atter et forsøg på at forbedre
deres sociale stilling, idet de i et andragende klagede over,
at bartskæramtet ikke vilde inkorporere sig med dem i
et lav, skønt der derved kunde spares en del penge for
udenlands a t blive ind- og udskrevet; de bad derfor om.
enten at bartskæramtet måtte befales at antage dem, eller
de benådes med privilegium af et særligt baderamt. Her
om udtalte magistraten, a t haderne kun havde privilegium*
på at holde badstue og barbere, men med bartskærerne
havde de ingen forbindelse, ej heller måtte de foretage
sig noget kirurgisk; øg coliegium medicum erklærede lige
ledes, at de ikke kunde optages i bartskæramtet, og at
lade dem danne et eget lav var unødvendigt, både fordi
de var så få og i henseende til forretningen selv, der efter
dens hidtil meddelte privilegier ikke må ekstendere sig
uden til badervæsenet, kopsætning, åreladning, rasering
og blodiglers applikation; desuden var det at befrygte, a t
sådan lavsrettighed vilde gøre dem dristige til at melere
sig med kirurgisk praksis, hvortil de som badere måtte
anses for aldeles uberettigede. Andragendet blev så hen
lagt. Samme resultat fik et nyt andragende i 1765 om,
*) Omtales nærmere som en original af J. M. Thiele i »Af m it
Livs Dagbøgeir« I s. 16.